Grimfest larmer, men glæder også naboer

Skræppen har fulgt Asta Nielsen fra Odinsgård på festival

Tekst Elsebeth Frederiksen, foto Tekla Pryds og Elsebeth Frederiksen

Danmarks Grimmeste Festival, også kaldet Grimfest, er en festival, der hvert år afholdes på Grimhøjvej i Brabrand. Festivalen ligger tæt på afdelingerne Odinsgård, Thorsbjerg og Holmstrup, men beboerne på Toveshøj og Gellerup kan høre lidt til festivalen, hvis et af de larmende bands er på. I år blev den afholdt 29. – 30. juli.

Carl, Mette, Asta og Sofie er klar til festival

Det er nærliggende for beboerne at deltage i festivalen, som nærmest ligger i deres baghave. En af deltagerne i år er Asta Nielsen på 29 år, som bor i Odinsgård med sin søn Carl på fem.

Hun er af sted til Grimfest for tredje gang sammen med sine veninder Mette Bak Nielsen, Sofie Stougaard Vindum og Katrine Nedergaard, som kommer om lørdagen. Det tager højst 10 minutter at gå til festivalen, og selvom det har regnet tæt om formiddagen, trodser de mudderet og når frem uden ulykker.

Carl med på en lytter

Er helt vild med festivalen

Asta var så begejstret over festivalen sidste år, at hun købte billetten til årets festival meget tidligt. Carl er også glad for festivalen. I år varer festivalen kun to dage i stedet for tre, som de forrige år. Derfor er Carl kun med en halv dag, hvorefter han bliver hentet af bedstemor. Han når dog at få et flot lyserødt armbånd på, som han glæder sig til at vise til de andre i børnehaven.

”Vi kan høre al musikken her fra afdelingen og kan endda høre, hvilke sange der bliver spillet,” siger Asta. Det er for hende en stor fordel, at festivalen ligger så tæt på hjemmet, fordi de kan gå hjem og slappe af indimellem og måske også tage et par drinks og spise, når der er pause mellem koncerterne. Fordi festivalen ligger så tæt på, kan de stadig høre musikken og føler, at de stadig er en del af den.

Ikke udsolgt i år

Der er mere tomt på pladsen i år. Campingområdet er heller ikke fyldt op, og festivalen er skåret ned fra tre til to dage. I år er der også kun danske kunstnere. Der er rigtig meget mudder på pladsen, men der bliver hurtigt kørt halm og træflis ud, så de største faldulykker bliver undgået.

Asta kan godt lide stemningen til festivalen.
”Det er ligesom en stor havefest, hvor man også kan møde folk, man kender.”

Det er en hyggelig lille festival, hvor der både er plads til små børn, teenagere, voksne og gamle. Der er gode siddepladser og hyggeligt ude i skoven. Festivalen minder lidt om Skanderborg Festival, bare med meget færre deltagere.

Gik tidligt hjem

Lørdag aften gik Asta og veninderne relativt tidligt hjem.
”Vi havde fået nok,” forklarer Asta.

De havde gået til den til festivalen og var trætte. Festivalen i år var også god. Asta kan godt lide, at festivalen ikke er så smart. Hvis der er mudder, smider de bare noget halm eller flis uden at gøre det store væsen af sig.

Asta kunne godt se, at der var færre mennesker i år. Der var også færre madboder, og hun var lidt skuffet over maden, især sent på aftenen, hvor de var ved at løbe tør for mad, men hvor de alligevel skulle betale fuld pris. Det kunne ses på klientellet, at Grimfest havde skåret ned.

Der var ikke så mange teenagere, der dansede vildt foran scenen, en såkaldt mosh pit, og det kan Asta godt lide.

Dog var der et problem med, at den såkaldte Klub Grim larmede meget, når der var andre koncerter. Det kunne godt være distraherende. Men selvom der er nogle ting, der kan gøres bedre, er Asta og veninderne helt klar til næste år. Så bliver det spændende at se, hvor mange dage den varer til den tid.

Anette er også på festivalen

Hen på aftenen om lørdagen møder jeg Anette Knight, bosiddende i Holmstrup, som også er på festival. Hun er her for tredje år i træk.
”Inden jeg begyndte at komme på festivalen, kunne vi høre det hele hjemmefra. Vi kunne høre alle sangene og stod endda og dansede ude i vores haver.”

Efter det havde stået på i nogle år, mente hun ikke længere, at hun kunne være gratist, og begyndte derefter at købe billet til festivalen. Det er en god festival for hende, da der ikke er langt hjem. Hun har et dårligt knæ, og der er masser af siddepladser på Grimfest, så hun kan hvile sig, når hun ikke kan stå op længere. I år er det dog en udfordring, at der er så meget mudder, fordi hun er bange for at falde. Dog hjælper krykkerne hende til at holde sig oprejst.

”Jeg er klar igen til næste år,” siger hun sent lørdag aften, efter endnu en god festival med god musik og søde mennesker.
Vi ses måske alle sammen igen i 2017.