Hvad gør vi med alt vores affald?

Noget affald tager det tusindvis af år at nedbryde i naturen

Tekst Elsebeth Frederiksen

På mange beboermøder, som vi har dækket i dette nummer af Skræppen, er der meget fokus på affaldssortering og andre ordninger.

Noget affald forurener mere end andet. Plastflasker, glasflasker og dåser er meget svære for naturen at nedbryde, så aflever dem, så de kan blive smeltet om og genbrugt, til glæde for naturen. De kan afleveres i det lokale supermarked, også selvom der ikke er pant på. I afdelinger med sortering kan de også afleveres der.

Elektroniske apparater
Elektronikaffald indeholder værdifulde metaller for eksempel guld, sølv og kobber, men samtidig ofte miljøskadelige stoffer som kviksølv, bly og brommerede flammehæmmere.

Når du afleverer dit elektronikaffald i afdelingens elektronikcontainer, bliver det sendt videre til miljøbehandling. Her tages de skadelige stoffer ud, og de værdifulde bliver sendt videre til genanvendelse. Hvis du ender med at smide dem i skraldespanden, går værdier tabt, og de skadelige stoffer kan spredes til miljøet.

Hvis du vil af med elektronik, der stadig virker, kan du sætte det ved containeren med en seddel på; så kan andre se, at det virker. Eller du kan lægge fjernbetjeningen på tv’et, så andre kan se, at det virker.

Du kan selvfølgelig også sælge det på nettet. Der er adskillige facebooksider, hvor du kan sælge dine varer, samt selvfølgelig kendte sider som Gul og Gratis og DBA.dk.

Disse råd er fra Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk/groenne-tips, hvor du kan finde mange andre gode tips.

Har du selv nogle grønne tips, du vil dele med læserne, så skriv til redaktionssekretaer@skraeppebladet.dk, så kommer det i bladet.




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt