Beboerdemokratiet til debat

BL-konference 3. – 4. september

Af Keld Albrechtsen, formand

Tre medlemmer af boligforeningens bestyrelse deltog 3.-4. september i en velbesøgt BL- konference for organisationsbestyrelser fra hele landet. Fra os deltog Helle Hansen, Peter Iversen og undertegnede. Her blev beboerdemokratiet sat til debat. Er vores demokrati udfordret eller under markant forvandling? Hvad betyder f.eks. den voldsomme it-udvikling for os? Debatten viste, at disse spørgsmål diskuteres indgående blandt beboerdemokrater over hele landet.

De ydre vilkår

BL’s direktør, Bent Madsen, fortalte om beboerdemokratiets historie, der faktisk kun går få årtier tilbage – og som derfor aldrig bare kan tages for givet. Det er afgørende, at vi løser de opgaver, der ligger foran os, og de er ikke små. Han henviste til forhandlinger mellem regeringen og BL om effektivisering af den almene boligsektor, der vil føre til lov om en ramme for hele sektorens økonomi i perioden 2015-2020 (se fakta-boks herom). Regeringen ønsker en effektivisering af boligforeningernes drift, så der spares 1,5 milliarder kr. frem til 2020. Og Bent Madsen understregede, at dette skal ske, samtidig med at vi fastholder og forbedrer kvaliteten i boligområderne. Vi skal altså bruge huslejekronerne bedre. Det sker samtidig med, at kommunerne kræver, at vi tager et endnu større socialt ansvar. Regeringen vil indskærpe, at det er boligforeningen og ikke afdelingsbestyrelsen, der styrer driften i afdelingerne. Her vil bestyrelsen i Brabrand Boligforening fastholde den decentralisering af beslutningerne, som vi har, dog således at det hele naturligvis skal ske i et tæt samarbejde mellem afdelingsbestyrelse og administration og driftsafdeling.

Vi foreslog på konferencen, at en del af de 1,5 mia kr. skal kunne bruges til at løse de sociale opgaver – f.eks. rådgivning eller styrkelse af beboernes muligheder for at få job og uddannelse -samt til at styrke fællesskab og aktiviteter i afdelingerne – mens resten skal gå tilbage til beboerne i form af mindre huslejestigninger. Dette skal ikke gennemføres for Finansministeriets skyld, men udelukkende for beboernes. Regeringen skal ikke have del i pengene, som jo er beboernes.

Seniorkonsulent Hans Stavnsager fortalte om tre tendenser i beboerdemokratiet: For det første er det repræsentative demokrati under pres. Det er sværere at overlade beslutninger til de valgte, mens det direkte demokrati på beboermødet opleves som mere legitimt. Vi er alle blevet mere individualistiske, mente han og sagde spøgende, at vi i dag har 5,5 millioner TV-kanaler i Danmark.
For det andet er der samtidig fra statsadministrationen tendens til centralisering og embedsmandsstyre, en udvikling, som kommunerne i de senere år har haft rigtig dårlige erfaringer med. Der er ingen grund til at gentage fejlen. For det tredje er vi på vej ind i en tid med færre referencerammer. Der er simpelthen mindre fælles gods, som alle er enige om. Og fakta er konstant til debat i det såkaldt postfaktuelle samfund, hvor kendte debattører åbenlyst bestrider enkle kendsgerninger. Konklusionen må være, at vi har behov for øget decentralisering, og de individuelle behov skal indgå i vurderingen af kvaliteten. Kun de allermest nødvendige beslutninger skal træffes på centralt niveau.

Nye udfordringer for bestyrelser

Det kan blive sværere at skaffe nye og yngre medlemmer af vores mange bestyrelser. Samtidig er der flere og flere, der gerne vil indgå i mere afgrænsede og mindre forpligtende fællesskaber, samtidig med at ny it-teknik kan bane vej for andre organisationsformer, f.eks. elektroniske debatter og afstemninger. Er det vejen frem? Her var der på konferencen dog også en del skeptiske stemmer, der henviste til det ofte meget lave debat-niveau, der kan findes i Facebook-grupper. Det blev diskuteret, om flere opgaver skal lægges ud til frivillige, som eventuelt kan få en pose penge med til at løse opgaven, og som selv styrer aktiviteten.

Initiativtager Nadja Pass holdt et spændende oplæg. Hun sagde, at vi er ved at genopdage fællesskabernes værdi. Det har vi faktisk i forvejen en masse af i vores boligområder, vi har bare i for høj grad glemt at fortælle andre om det. Jeg tror ikke, at Gyldendal ville have udgivet Karina Pedersens ubehagelige bog om forholdene i Korskærparken i Fredericia, hvis forlaget havde sat sig ind i, hvordan de 2000 beboere lever, og hvilke fællesskaber de har. Det var for mig en god konference, og det var dejligt at se, at viljen til at udvikle vores beboerdemokrati og vores fællesskab er markant til stede i talrige foreningsbestyrelser over det ganske land.

BL – Danmarks Almene Boliger

Interesse- og brancheorganisation for ca. 530 boligorganisationer.
1 mio. danskere bor alment.
Danmarks almene boliger er fordelt på ca. 7.000 boligafdelinger med tilsammen ca. 560.000 boliger.

Lovforslag om effektiviseringer i den almene boligsektor

Lovforslaget vedrører effektivisering af den almene boligsektors drift.
Det overordnede formål er et ønske om en modernisering og effektivisering af sektor.
Det skal ske ved at fremme sparsommelighed og øge produktivitet og effektivitet.
Dermed skabes der mulighed for at kunne ned sætte huslejen i det almene byggeri.
Der er indgået aftale om et nationalt måltal for effektiviseringerne mellem regeringen, BL – Danmarks Almene Boliger og KL – Kommunernes Landsforening.
Frem mod 2020 skal driften effektiviseres med 1,5 mia. kr.

Flere og flere vil gerne indgå i mere afgrænsede og mindre forpligtende fællesskaber. Hvad betyder det for beboerdemokratiet? Her er det beboere i afd. 11, Odinsgård, der deltager i FNs The Day of Happiness. Foto: Ib Sørensen