Hvad er Livsværkstederne i Gellerup?

Skræppen har besøgt Livsværkstederne, og leder Verner Karkov fortæller om stedet

Tekst Jens Skriver, foto Bo Sigismund

Mange har sikkert spurgt sig selv, hvad Livsværkstederne egentlig er for noget. Skræppebladet har sat leder Verner Karkov stævne, og han kan fortælle om mange forskellige aktiviteter. Det, besøgende først lægger mærke til, er nok Cafe Vita.

”Her kommer mindst lige så mange folk, som der er kulturer,” siger Verner Karkov.

”De fleste dage mindst 40, men om mandagen er her fuldt hus med mindst 150. Det skyldes, at Bazaren er lukket,” griner han.
”Siden 2005 har 80 % af gæsterne været muslimer. I dag er det endnu flere. Derfor er der ingen mening i at servere flæskesteg, så her serveres kun hallalslagtet kød,” siger han videre.

Verner Karkov mener, at Livsværkstederne er et fristed for brugerne.

Verner Karkov mener, at Livsværkstederne er et fristed for brugerne.

Hvordan startede det?
Om baggrunden fortæller han, at cafeen startede i år 2000. Der var frivillige og naboskaberne, som arbejdede i Yggdrasil, og Brabrand Boligforening mente, der var for mange ”fulderikker” i området, så der var ønsker om et værested. Kirken sagde ja til at være med til at oprette en café. Man fik en fornuftig aftale med kommunen om huslejen, og naboskaber Ove Abildgaard skaffede satspuljemidler. KFUM´s Sociale Arbejde gik også med som partner.

2004 blev stedet en selvejende institution med en bestyrelse, der for øjeblikket består af en repræsentant fra Brabrand Boligforenings bestyrelse, en fra bestyrelsen for Gellerupparken, en fra Toveshøjs bestyrelse, to fra kirken, to fra KFUM og to fra kommunen. I dag er der tre ansatte, samt 15 eller flere i aktivering.

Driften af stedet
Kommunen betaler størstedelen af driften og er partner omkring aktivering af mennesker, der er meget langt fra arbejdsmarkedet. De aktiverede arbejder i caféen med at lave salat, sandwich og varm mad samt medvirker ved rengøring.

”Herudover er der tale om resurseforløb, hvor vi medvirker til afklaring af fremtidige mål, eksempelvis fleksjob. Det er et spørgsmål om at opleve anerkendelse og for at udvikle sig og få øget selvtillid. Kirken er en god medspiller. Vi låner gratis en kælder med symaskiner, og til nytår starter måske en kirkepraktik med praktisk arbejde i kirkerne. Det er provstiets projekt, men medarbejderne er herfra.

Har man brug for aktivering med praktisk arbejde, er kirken et sejt sted. Den opfattes som et neutralt rum. Alle er skabt i Guds billede og har krav på værdighed. Gensidig respekt skaber mulighed for at sige fra og til. Ingen henviser til os. Folk kommer frivilligt. Jo flere vi er, desto flere muligheder”.

Rådgivning
Mange søger rådgivning i Livsværkstederne. Der er mulighed for at booke en tid til uvildig rådgivning. Det kan ske i ”På Fode Igen”, hvor der bl.a. er gældsrådgivning. Der er også en retshjælp, som fokuserer på problematikker som forældremyndighed og samværssager, samlivsforhold, arveret, forbrugerret, og hvad der ellers måtte opstå af problematikker. ”Vi samarbejder med Borgerservice, ” fortæller Verner Karkov, ”og folk er glade for at få forklaret breve. Det nedbryder barrieren mellem det offentlige og det private og lærer folk, at de selv må tage et ansvar.”

Udlændingeretshjælpen tager sig af sager, der vedrører Udlændingestyrelsen. Her vejleder en bachelor i jura fra Irak og en jurastuderende på sidste semester, men ansvaret ligger altid hos borgeren. En ansøgning om familiesammenføring fylder 37 sider, og Udlændingestyrelsen skal have penge, men hjælpen her er gratis.

Fremadrettet arbejdes der sammen med kommune og region om et projekt, der forholder sig til ensomhed uden at stigmatisere.
”Stedet her er et fristed, og selv om folk har traumer, har de enestående resurser og kan fungere som frivillige,” slutter Verner Karkov.

Hyggeligt at komme her
I cafeen møder jeg Niels, der har boet i Gellerupparken i 25 år. I dag får han dagens ret, dansk bøf med løg og salat. Han kommer her kun sommetider, men kan godt lide at komme her.
”Det er hyggeligt.” siger han. Her kommer mange flinke mennesker. Jeg har mødt alle mulige mennesker, bl.a. en afrikansk nationalbankdirektør, der var flygtet fra en grisk diktator, og tre imamer”.

Han glæder sig til julefrokosten, hvor man en gang om året kan få flæskesteg med svær, men der er ingen alkohol.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt