Afd. 14: Møder går altid hurtigt i Borumtoften

Afdeling 14 – Borum

Stadig ingen formand i boligforeningens næstmindste afdeling

Tekst Elsebeth Frederiksen, foto Bo Sigismund

Borum--8-16_07

Der var mødt fire husstande op til mødet. Det er meget godt, taget i betragtning, at der kun er seks husstande i afdelingen. Afdelingsbestyrelsen havde ingen beretning, men kunne fortælle, at der var kommet nye komfurer og emhætter, og at fælleshuset var blevet malet.

En beboer ved navn Carsten var lidt utilfreds med hensyn til huslejerefusion for den store vandregning, som afdelingen har fået, da den ikke svarer overens med forbruget. Men han mente, at han alligevel kommer sig over det.

Afdelingens budget
Økonomimedarbejder Simon Christensen gennemgik det udsendte budget, der viste en huslejenedsættelse på to procent. Det var folk selvfølgelig tilfredse med, og der var kun få spørgsmål.

En af beboerne ville gerne høre, om de kunne fremrykke udskiftning af vinduer. Der fik de det svar fra serviceleder Torben Lomborg, at han ville undersøge det.

En anden ville vide, hvordan det ser ud med loftisolering. Det kigger Torben Lomborg også på.

Budgettet blev godkendt.

Valg
Ingen ønskede at være med i afdelingsbestyrelsen, så Else Lundgaard Madsen fortsætter som kontaktperson.

Fælleshus og service
Der var lidt småting under eventuelt. Lige nu skal alle beoernes spørges, når fælleshuset skal lånes, så de blev enige om at blive enige om en ordning.

Derudover aftalte de med Torben Lomborg, at de mødes i marts/april næste år for at aftale, hvordan græsset skal slås, og hvordan man undgår, at arealet ikke bruges som hundetoilet.

Derudover vil Torben undersøge, hvad snerydning og græsslåning koster, samt lave en aftale med AffaldVarme Aarhus om rengøring af skraldespande.

Næste møde flyttes til kl. 18.30, da de ansatte skal møde i Lyngby bagefter og ofte skal vente over en time.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt