Afd. 2: Havefællesskab i Søvangen

Afdeling 2 – Søvangen

Et forår med mange grønne fingre

Tekst Kirsten Hermansen og Anna Thorning, fotos Anna Thorning og Niels Kjær

Der kom et brev med denne opfordring til interesserede beboere:
”Drømmer du om at få jord under neglene, se ting spire og gro og være med til at få det gode naboskab til at blomstre. Så vær med til at starte et havefællesskab op her i Søvangen”.

Freja, Katrine, Niels, Louise, Valentina og Lena maler kasserne i fællesskab.

Freja, Katrine, Niels, Louise, Valentina og Lena maler kasserne i fællesskab.

Søvangens bestyrelse har godkendt ideen om, at beboere kan starte et havefællesskab, og har givet lov til at bruge arealet ved legepladsen ned mod skoven ved Annettevej.

12-13 aktive beboere ville gerne være med, og man er så heldige, at man efterfølgende har fået kr. 10.000 fra ”Smag på Aarhus” til opstart. Det første møde blev afholdt den 22. februar.

Anna Thorning har skrevet referat og oprettet en Facebookgruppe for Søvangens Havefællesskab, hvor der ligger alle relevante dokumenter, og hvor man kan skrive til hinanden. Hvis du er interesseret, så meld dig ind her: https://www.facebook.com/groups/158195401655945/

Arife öztürk, Ebubekir öztürk, Lillian, Birgit Jørgensen, Katrine Holbæk, Bente, Freja (lille pige), Anna Thorning, Søren Bundgaard Holm, Lena Hansen, Valentina Cecchetto og Louise.

Arife öztürk, Ebubekir öztürk, Lillian, Birgit Jørgensen, Katrine Holbæk, Bente, Freja (lille pige), Anna Thorning, Søren Bundgaard Holm, Lena Hansen, Valentina Cecchetto og Louise.

Her er lige et par punkter fra opstartsmødet:

Havens placering og budget
Søvangen kommer til at gennemgå en omfattende renovering, og der skal foretages en masse gravearbejde i den forbindelse. Derfor har afdelingsbestyrelsen udpeget området ved Annettevejs legeplads, der vender ud mod skoven, da det er et af de eneste områder, der ikke bliver gravet op.

Udover renoveringen af selve bygningerne, er der også planer om at lave et mere grønt og levende udemiljø med bærbuske og frugttræer, og derfor ser bestyrelsen gerne, at vores fælleshave bliver midlertidig, så den kan flyttes, hvis det bliver nødvendigt. Derfor kom vi frem til, at det ville være smartest at lave højbede, som kan stå på jorden, fordi højbede nemt kan pilles fra hinanden og flyttes.

Det kræver koncentration at male kasser.

Det kræver koncentration at male kasser.

Højbedene er arrangeret således at de ligner solens stråler, hvor solen er på det fine træ, som blomstrer lige om lidt.

Højbedene er arrangeret således at de ligner solens stråler, hvor solen er på det fine træ, som blomstrer lige om lidt.

Økonomi
Smag på Aarhus (www.smagpaaaarhus.dk), vil gerne se et budget for fælleshaven.
De støtter grønne aktiviteter i Aarhus og stiller ikke andre krav end at:
1) Haven skal være åben for alle
2) Der skal holdes to arrangementer om året (fx en høstfest)
3) Fælleshaven skal have et skilt, hvor der står, at vi er støttet af ”Smag på Aarhus”.

Første spadestik
Anna har beskrevet dagen sådan: ”Vi mødtes her søndag den 18. marts til vores første have-arbejdsdag. En dejlig solskinsdag, hvor vi fik købt en masse materialer ind til billige penge, så vi er nu næsten klar til at gå i luften med at bygge højbede. Vi mangler bare at hente en bunke pallerammer i Viby, så kan vi starte arbejdet med at få bygget højbedene, fyldt dem med jord og få dem plantet til. 

Første spadestik blev taget til det nye havefællesskab i Søvangen

Første spadestik blev taget til det nye havefællesskab i Søvangen.

Den endelige placering af haven mangler vi stadig at få på plads, men når afdelingsbestyrelsen mødes den 12. april, tager de stilling til placeringen.  Søndag den 15. april var der en super hyggelig arbejdsdag i Søhaven. Selvom vejret var gråt og lidt småkoldt, så fik vi hurtigt varmen. Vi har afmærket det område, hvor haven skal placeres, fået sat højbede op ved at stable pallerammer oven på hinanden, og så har vi fået malet rammerne i en smuk sort farve.

Fremadrettet bliver tirsdag kl. 15.30 og et par timer frem vores faste havedag, hvor vi mødes over en kop kaffe og snakker om, hvordan det går med haven. Alle er som sagt velkomne til at deltage, og vi sætter snart en dato for vores første åbne havearrangement. 

Søren Bundgaard Holm og Malthe Krogh Kirkeby er i gang med at lave kasserne.

Søren Bundgaard Holm og Malthe Krogh Kirkeby er i gang med at lave kasserne.


Praktiske oplysninger

Havefællesskab i Søvangen https://www.facebook.com/groups/158195401655945/
Administrator: Anna Thorning: anna.thorning@gmail.com eller sms 51240518

Flere har efterspurgt facebookgruppen for beboere i Søvangen afd. 2, så den får I også lige et link til her:
https://www.facebook.com/groups/1984988928438117/




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2018
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt