Brabrand Boligforening kan forebygge konflikter

I forbindelse med genhusning i forbindelse med helhedsplanen, er det godt med konflikthåndtering

Tekst Peter From og Elsebeth Frederiksen, fotos Morten Korsgaard og Elsebeth Frederiksen

Når professionelle aktører oplever konflikter med flygtningefamilier, forklares de ofte med ”kulturforskelle”.
”Hvis man er psykisk udfordret og så skal være i kontakt med så mange forskellige instanser og så mange forskellige personer omkring sine livsvilkår, så er det simpelthen et overgreb.

Eva Kalriis-Nielsen har taget kursus i konflikthåndtering, som hun bruger i sit arbejde.

”Det siger en medarbejder fra Brabrand Boligforening i en rapport udgivet af DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur, om projektet FLYV, der i de seneste tre år har forsøgt at forbedre trivslen for traumatiserede flygtningefamilier i blandt andet Gellerup og Toveshøj.

Konklusionen er klar: Det forbedrer trivslen for de ofte hårdt pressede flygtningefamilier, at professionelle aktører arbejder mere sammen ud fra en ressourceorienteret og forebyggende tilgang.

Uddannet konfliktmægler

Eva Kalriis-Nielsen er blandt dem, der mest aktivt er gået ind i projektet. Hun har siden oktober 2016 været HR-chef i Brabrand Boligforening og er uddannet konfliktmægler. Hun kunne se, at boligforeningen kunne lære at møde flygtningefamilierne på en mere hensigtsmæssig måde.

”Vi ville gerne mindske antallet af konflikter, vi har med beboere. Hvis vi kunne forebygge konflikter ved i højere grad at møde beboerne, hvor de er, ville vi også selv komme hurtigere i mål,” forklarede hun ved et arrangement i E & P Huset, kort før sommerferien.

Selvom Brabrand Boligforening ikke er en myndighed, så kan den blive opfattet sådan. Og der kan let opstå situationer, hvor i forvejen traumatiserede familier føler sig trængt op i en krog.

Eva Kalriis-Nielsen har i forløbet undervist boligforeningens medarbejdere i, hvordan de kan møde traumatiserede familier og være med til at forebygge konflikter. Det gælder blandt andet boligforeningens genhusnings-team, der tager sig af genhusning af beboere, når deres lejligheder skal renoveres som følge af Helhedsplanen.

”Hvis man for eksempel er ramt af PTSD, er den trygge base utrolig vigtig for dem, og så kommer den onde boligforening og trækker tæppet væk under dem. Det kan være ganske voldsomt for mange beboere,” siger hun.

I boligforeningens servicecenter, der har til huse ved Bazar Vest, tager man sig af utætte vandhaner, problemer med skrald og en masse andre praktiske spørgsmål. Her er de 40 medarbejdere blevet introduceret til metoder til at afværge og dæmpe konflikter.
”For eksempel fik de mange henvendelser fra ikke etnisk danske familier, der fortalte, at vaskemaskinen var gået i stykker. Det viste sig dog ofte, at der ikke var noget i vejen med maskinen, hvilket let kunne skabe irritation hos servicepersonalet. Men det kunne jo være, at de familier aldrig har set en vaskemaskine før.”

”Ud over en lamineret brugsvejledning i de almindelige funktioner på maskinen er vi i gang med at producere nogle små videoer med vejledninger i, hvordan man griber det at bruge en vaskemaskine an, hvor meget vaskepulver skal man bruge, og hvor meget tøj man må fylde i maskinerne. Så kan vi sende materialet hjem til dem pr. sms eller mail, så de ikke behøver at stå i vores servicecenter og føle sig pressede af at forklare, hvorfor vaskemaskinen ikke vasker ordentligt. Det er en af de ting, vi arbejder med,” forklarer hun.

I forbindelse med genhusning ved renoveringen, er kommunikationen vigtig.

Møderum med åben dør

Og hvad er det så, Brabrand Boligforenings medarbejdere kan gøre anderledes? Eva Kalriis-Nielsen forklarede, at det blandt andet handler om at lytte mere til beboerne og prøve at sætte sig i deres sted.

”Vi har som etniske danskere en tendens til at gå lynhurtigt og direkte mod målet og løsning af problemet. Vi kan blive bedre til at høre, hvordan beboerne har det. Hvad er de optaget af? Vi forsøger at skabe rum til det enkelte menneske, der i forvejen kan være trængt, og få skabt en større tryghed, så det at løse udfordringerne sammen kan blive lettere.”

Helt praktisk har man også set på, hvordan boligforeningens møderum er indrettet. Det skal være lyst og inviterende, der bør være kaffe, døren må gerne stå halvt åben, og vinduet stå lidt på klem. Målet er at gøre rummet mere åbent og lettere at trække vejret i, hvis man i forvejen er presset helt i bund.

Manglende samarbejde skaber øget stress i familierne

Et af de store problemer for mange af de traumatiserede familier er, at der kommer så mange aktører i deres hjem, som ikke altid ved, hvad de andre laver. Det får, ifølge DIGNITY, især negative konsekvenser for familierne. Det skaber øget stress, reaktivering af traumer og et konfliktfyldt forhold til offentlige myndigheder.

”Traumatiserede flygtningefamilier i udsatte boligområder”, også kaldet FLYV, var et treårigt projekt gennemført i Gellerup-Toveshøj og Mjølnerparken af organisationen DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur. Projektets formål var at forbedre familiernes trivsel og samlede livssituation ved at arbejde mere forebyggende og helhedsorienteret.

Det kan betyde ”et mangeårigt afhængighedsforhold til velfærdsydelserne, som forringer traumatiserede flygtninges evne til at tage ansvar for deres eget liv,” lyder konklusionen.

”Det lyder indlysende – og alligevel er det ikke let at begynde at arbejde mere på tværs af forvaltninger og fagligheder, ” siger en pædagogisk leder i Aarhus Kommune i rapporten.