Byrådets nedrivningsplan

Byrådet ønsker, at loven skærpes

Af Keld Laursen, direktør

Forligsteksten

Et flertal i Aarhus Byråd bestående af alle byrådets partier bortset fra Enhedslisten indgik den 19. juni et forlig om de kommende års udvikling i blandt andet Gellerup og Toveshøj.

Forliget fastlægger, at den politiske ramme for bydelen er reduktion med 720 boliger, hvor 600, svarende til ni blokke, skal nedrives, og 120, svarende til en stor blok, skal sælges. Som grundlag for forliget henvises til den nye lovgivning, som indebærer, at der i området maksimalt må være 40 % almene boliger i 2030.

Unødvendigt krav

Forliget rummer ingen beskrivelse af, hvilke blokke der skal nedrives, og forligsteksten afslører heller ikke, hvad der skal komme i stedet. Og endelig er det tydeligt, at man ikke har afklaret de økonomiske konsekvenser af nedrivningerne, hverken samfundsøkonomien eller betydningen for boligforeningen eller de to berørte afdelinger.

Byrådet henviser til, at nedrivningerne er nødvendige for at indfri 40%-kravet i lovgivningen, men det er faktuelt forkert. Gellerup og Toveshøj ejer store arealer langs Ringvejen, som nu er under salg til private.

Lovgivningen fastlægger, at disse arealer kan indgå i beregningen af 40%-brøken, og det er også naturligt, fordi arealerne indgår i den udvikling af kvartererne, som fletter nye private områder sammen med eksisterende almene. Så lovkravet kan altså indfris med ingen eller meget beskedne nedrivninger!

Beboere fra Gellerup var mødt op før byrådsmødet den 22.8 for at demonstrere mod byrådets ghettoaftale.

Byrådet ønsker loven skærpet

Byrådets ønske om at rive mere ned er imidlertid så stærkt, at man i stedet for at følge lovforslagets tekst forsøger at få lovgivningen skærpet, således at mest muligt skal nedrives.

Det fremgår af det høringssvar, som Aarhus Kommune har sendt til ministeriet. Af samme svar fremgår desuden, at man søger hjemmel til at træffe beslutninger helt uden om boligforeningen og beboerne, således at ingen kan stå i vejen for byrådets forlig.

Og man søger om hjemmel til at udarbejde en udviklingsplan for Skovgårdsparken, uanset at det er sandsynligt, at Skovgårdsparken kan klare sig uden om kravet, ved at nogle få beboere skaffes i arbejde.