Skræppe­bladet søger skribenter og afdelingsreportere

Beboerbladet opfordrer beboere med skrivekløe til at melde sig direkte til redaktionen, hvis de gerne vil være med til at lave blad om livet i boligforeningen

September måned står i beboermødernes tegn. Sidst på dagsordenen i de afdelinger, som har lige numre, findes i år punktet: Valg af repræsentant til Skræppebladet redaktion. Det gælder afdeling 2, Søvangen, afdeling 4, Gellerupparken, afdeling 6, Holmstrup, og så videre. I mange af afdelingerne er beboermødet på det tidspunkt nået meget sent hen på aftenen, og det vil være synd at sige, at beboerne står i kø for at blive valgt til en post til Skræppebladets redaktion.

Derfor har redaktionen besluttet at gå nye veje for at få fat i skribenter, der har lyst til at være med til at lave beboernes eget blad, som i 2020 kan holde 50-års fødselsdag.

Velkommen til beboere med skrivekløe

Hidtil har det været sådan, at det er på beboermøderne, der vælges medlemmer til Skræppebladets redaktion. Og fremover vil der stadig blive valgt skribenter i de afdelinger, hvor der er beboere, der ønsker at stille op. Men som noget nyt åbner redaktionen op for, at beboere, der ikke lige når omkring beboermødet, men som har lyst til at skrive, kan melde sig direkte til redaktionen og være med til at lave bladet.

Blad og hjemmeside

Arbejdet på redaktionen starter hver måned med et redaktionsmøde, hvor der i fællesskab planlægges historier og artikler, som skal med i næste nummer af Skræppebladet.
Redaktionssekretær Elsebeth Frederiksen skriver referat og laver en oversigt over, hvem der skriver hvilke historier, og så går skribenterne hjem, skriver deres artikel og sender resultatet til redaktionen.

Skræppebladet udkommer otte gange om året. Og på redaktionen arbejdes der hen imod, at der mellem bladudgivelserne fremover også skal begynde at komme aktuelle artikler på Skræppebladets hjemmeside.

Skrivekurser og inspiration

At bliver skribent på Skræppebladet kræver ikke en journalistuddannelse. Du skal bare have lyst og gå-på-mod til at fortælle en god historie. På redaktionen har vi en skriveguide, som kan give inspiration, og vi arrangerer løbende skrivekurser. Og så er både redaktionssekretær Elsebeth Frederiksen og redaktør Helle Hansen altid klar med gode råd i skriveprocessen.

Så kan du mærke, det kribler i fingrene for at komme i gang ved tasterne, så tag kontakt til redaktionen og inviter dig selv med til det næste redaktionsmøde.
Skriv til redaktion[AT]skraeppebladet[DOT]dk eller ring til Elsebeth på 41 42 87 92.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2018-05 September

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2018-05 September side 17
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2018-05 September

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data