Afd. 6: Ny butik i Holmstrup

Afdeling 6 – Holmstrup

Beboerne får dagligvarer lige ved hånden

Tekst og foto Jens Skriver

Asghar Alijanihassanlouei, der i flere år har haft et lager til importerede varer, har overtaget butikslokalerne i Holmstrup. Han bliver ved med at have et lager, men er i færd med at flytte til et større.

I butikken satser han på mange nationaliteter bl.a. tyrkere, arabere, pakistanere, iranere og afghanere som kunder og så naturligvis danskere, ligesom også vietnamesere stadig kan finde mange af deres specialiteter.
”Her er lidt af hvert, ” siger han.

Asghar sidder selv ved kassen.

Asghar sidder selv ved kassen.

Stort udvalg af varer
Der er faktisk mange gode ting. Det første, man lægger mærke til, er et stort udvalg af frisk frugt og grønt. Det, der imidlertid især faldt mig i øjnene, var et stort udvalg af tyrkiske mejeriprodukter som mælk, ost og yoghurt. Det ved jeg, smager godt.
”Der er også arabiske, ” siger Asghar.

For øvrigt er butikken udsmykket med appelsin- og nektartræer, og man kan også købe blomster. ”Jeg kan sælge meget billigt, fordi jeg importerer direkte,” slutter Asghar.
Faktisk er han f.eks. i stand til at sælge juice til en brøkdel af den pris, det koster andre steder.

Butikslokalerne hører til Holmstrup og lejes ud af boligforeningen. Her havde tidligere den sagnomspundne Brugs til huse. Nu er der igen mulighed for at købe dagligvarer, der hvor man bor.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt