Afd. 6: Regnen kunne ikke kue Holmstrup

Afdeling 6 – Holmstrup

Sommerfesten blev en stor succes med nyt flot modeshow fra Genbrugsen

Der kom nogle meget voldsomme tordenbyger, da Holmstrup holdt sin årlige sommerfest, men bortset fra nogle få aktiviteter på græs så blev alt, der var planlagt, gennemført med succes. Der er blevet lagt tremmeloft over noget af fællesarealet, i regnvejr kan det overdækkes med pressenninger. Men vandet samlede sig i pressenningen, det må løftes af, og nogle af drengene benyttede sig af chancen til at få et ekstra styrtebad.

Lagkagekast var populært.

Lagkagekast var populært.

Mange nye aktiviteter

Hele dagen startede som sædvanligt med et fælles morgenbord, der kan konkurrere med de fleste hotellers. Ellers var sommerfesten præget af mange nye aktiviteter og af, at adskillige nye børnefamilier er flyttet ind i afdelingen.

Børn kunne få lavet gipsmasker og senere få dem malet. Jakob underholdt traditionen tro i teltet, og lagkagekast var også noget, der morede mange. Efter fællesspisningen spillede Hit’ Shake op til dans i teltet med musik fra de senere år.

Modeshowet tog Holmstrup med storm.

Modeshowet tog Holmstrup med storm.

Modeshow med rød løber

Festens helt store højdepunkt var imidlertid det forrygende modeshow med tøj fra Genbrugsen. Genbrugsen er en pengeløs butik, hvor man kan aflevere brugt tøj og tage noget andet med. Teltet var stuvende fuldt af tilskuere, og den røde løber var rullet ud. Modeshowet, der var arrangeret af Nadja Høst, tog Holmstrup med storm.

Indbydelsen havde mange læst med interesse. ”Vi bringer Paris, Milano, London og New York til Holmstrup”, hed det, og det lovede blev holdt. Kollektionen indeholdt alt muligt. Det startede med safari, senere kom blandt andet cowboys og forskellige dyr. Nogle skiftede tøj og optrådte flere gange. Alle aldre var repræsenteret. Og folk hæftede sig ved, at også unge mænd deltog.
Modeshowet blev en stor succes, selv om musikken manglede som følge af strømsvigt.

Nadja fortæller, at hun måtte improvisere, da hun havde modtaget 18 afbud aftenen før. Der medvirkede tre professionelle modeller, og Nadia var glad for, at hun kunne få tre drenge til at vise dametøj.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2019-05 September

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2019-05 September side 25
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2019-05 September

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data