Gellerup Bibliotek på grænsen

Tre torsdage i november lidt ud over det sædvanlige

Der sker rigtig mange og rigtig store forandringer i Brabrand Boligforening disse år. Ikke mindst i afdelingerne Gellerup og Toveshøj. Om det er til det bedre eller værre, er der i høj grad delte meninger om. Beboerne kan føle sig som brikker i et politisk spil, der måske ikke er til deres fordel, måske er det. Begrebet ”man kan ikke spå om fremtiden” må selv den bedste spåkone indrømme er gældende. Det eneste sikre er, at intet synes sikkert. Grænser flyttes, både konkret og holdningsmæssigt. Med en række udfordringer til følge.

Bibliotekar og initiativtager Rikke Schmidt Maltesen.

Bibliotekar og initiativtager Rikke Schmidt Maltesen.

Udfordringer af de gode

Lokalbiblioteket i Gellerup satser selv på at flytte grænser og udfordre. Men på den positive måde. Oplevelser og overraskelser, der er alt fra tankevækkende og spektakulære,, til underholdende og morsomme. “På Grænsen – poesi, prosa, performance” er et arrangement, der også udfordrer sig selv. Rækken af forfattere, digtere, performance-oplæsere og -kunstnere bryder grænserne mellem genrerne.

Gennem en lidt anden form, et anderledes indhold eller blot ved at være, hvem de er: Ord, sætninger, meninger og holdninger, der er på kanten. Af det ene eller andet. Programmet er bredt og dækker mere end vanlige oplæsninger, præsentationer og fremførelser.

Gellerup Bibliotek viser flaget

Bibliotekar Rikke Schmidt Maltesen, initiativtager til arrangementet:
“Lige denne mini-festival synes jeg er specielt interessant og væsentlig at vægte, fordi den leger med de grænser, man normalt vil forbinde med genrerne. Vi vil gerne præsentere en anderledes litterær performance, der kan tiltrække folk, og give folk, som måske ikke normalt opsøger dette, en anderledes litterær oplevelse.

Vores bibliotek er som alle lokalbiblioteker præget af området og sine brugere. Her kommer folk hele deres liv. Derfor er det vigtigt at give dem mulighed for at møde litteraturen på alle mulige måder og i alle livsfaser.

Det er et virkelig godt tilbud på Gellerup Bibliotek i november – som både er til vores lokale, samtidig med at det retter sig mod hele byen. Det er dejligt at kunne sætte et arrangement med så megen kulturel tyngde op, som vi ikke ser hver dag på Gellerup Bibliotek. Det er jeg stolt af, er kommet i stand,” udtaler Rikke Schmidt Maltesen

Garanti for underholdning

Hun har også noget at være stolt af. Med de begrænsede midler, et lokalbibliotek råder over, er listen over medvirkende flot. Det er også kun takket være støtte fra Gellerups Kulturmidler, det har været muligt at sammensætte så bredt et program.

Tre dage fyldt med forfattere og kunstnere, der hver især har noget væsentligt at byde ind med. På hver deres måde. Før Gellerup Bibliotek flytter til nye lokaler i 2020, viser det, hvad der også er en del af fremtiden.

Kan man håbe på. At det kan levere kultur til hele byen. Udover at være et bibliotek for lokalområdet. “På Grænsen – poesi, prosa, performance” er noget af en markering. Områdets fremtid er måske usikker. Men sikkert er det, at her er en begivenhed, der rykker. Den rigtige vej.

”På Grænsen – poesi, prosa, performance” Gellerup Bibliotek

Torsdage den 14., 21. og 28. november klokken 16-18.
Se program på: www.aakb.dk/arrangementer og/eller søg på: På grænsen – poesi, prosa og performance.
Følg med på Facebook: På grænsen – poesi, prosa og performance.

Detaljeret program og portræt af udvalgte medvirkende kommer på Skræppebladet online.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2019-07 November

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2019-07 November side 26
i sektionen Aktiviteter

forsiden af magasinet 2019-07 November

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • kl. 16-18: Mød litteraturen
    Gellerup Bibliotek på grænsen
  • kl. 16-18: Mød litteraturen
    Gellerup Bibliotek på grænsen
  • kl. 16-18: Mød litteraturen
    Gellerup Bibliotek på grænsen
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data