Beboere, som gerne vil protestere mod ghettoplanen, kan nu være aktive lokalt
Af Helle Hansen – arkivfoto (kun online)
En gruppe lokale beboere fra Gellerup, Toveshøj og Bispehaven, der er modstandere af Udviklingsplanen med dens mange nedrivninger, er gået sammen om at danne en lokalafdeling af Almen Modstand, som kan være med til at stå for lokale aktiviteter i vestbyen.
Workshops og bootcamps
Første møde blev holdt sidst i januar, og her blev planerne lagt for aktiviteter i foråret 2020.
Der vil blandt andet blive holdt banner-workshops, hvor beboerne kan komme og lave deres eget Almen Modstands-banne til altanen.
Workshoppene foregår lørdag den 22. februar og lørdag den 21. marts fra kl. 10-16.
Og der bliver også arbejdet på at arrangere en bootcamp med fokus på brug af kunst, musik og billeder i Almen Modstandsarbejdet. Arrangementet er stadig under planlægning.
Festival i Bispehaven
Den første weekend i april vil der blive holdt en tredages Almen Modstand Festival i Bispehaven med musik, mad, workshops, talks og andre aktiviteter. Her er alle aktive fra Gellerup og Toveshøj også meget velkommen til at deltage.
Du kan følge aktiviteterne i Facebookgruppen – Almen Modstand Gellerup Toveshøj Bispehaven.
Grundloven fejret med maner i Gellerup
Rundt i Danmark holder man grundlovsmøder den 5. juni, men i Gellerup fester man og fejrer demokratiets fødselsdag med sang og musik, taler og gøgl og massevis af lagkage. Traditionen tro foregik det i år først med en stor fest på Fredspladsen, hvor Gellerup Højskole sammen med Grundtvigsk Forum i høj grad var med til at svinge taktstokken for dagens indhold. Programmet bød blandt andet på taler2024-07-01
Beboerne i Gellerup har ikke givet op endnu
Demonstration langs Ringvejen. Siden Brabrand Boligforenings repræsentantskab med et knebent flertal stemte ja til udviklingsplanen for Gellerup og Toveshøj, har der været lidt murren i krogene i Gellerup, men der har ikke været en samlet modstand. Nu er der for alvor ved at ske noget. Nogle af beboerne i de syv blokke, som er udpeget til nedrivning, har de seneste par måneder indsamlet underskrifter mod nedrivninger, som2021-05-10
Almen Modstand laver flyttekasseaktion
Ghettolov Almen Modstand Gellerup og Toveshøj deltager lørdag den 17. oktober klokken 11-14 i en flyttekasseaktion rundt i Århus midtby, som handler om at få århusianerne til at skrive under på borgerforslaget mod ghettoloven Vi kæmper mod nedrivninger og vil have ghettoloven stoppet. Følg med på Facebook: Almen Modstand Gellerup Toveshøj Bispehaven - eller kontakt Helle Hansen på 27 83 27 82 Almen Modstands demonstrerede med flyttekasser den 26. september2020-10-21
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2020-01 Februar