Som Palle alene i verden

Læserbrev

For kun få uger siden gik vi stadig rundt og planlagde ferierejser, familiesammenkomster og shoppingture. Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os en uvis dagligdag med desinficerende håndsprit, mundbind og ansigtsmasker som tilhørende ingredienser.

Mange hundredetusinder af os i frivillig isolation og karantæne i et samfund i undtagelsestilstand – uden at kunne forlade vort hjem og uden at kunne modtage besøg af familie, venner og bekendte.

Hvor vi – nærmest som i krigstid – fordriver tiden med at tjekke nyheder og fyldt med katastrofetanker sætter os foran TV-skærmen. Og ellers frister en ensom hverdag med en livstruende fjende, Covid-19-virus, der længe har været lige i hælene på os.

Men sådan er virkeligheden altså blevet, for den ér derude, corona, og har sendt vor hverdag til tælling. Som en farlig gæst har den skabt paniske tilstande og vendt op og ned på vort liv med uoverskuelige konsekvenser til følge.

I går blev jeg kontaktet af Elsebeth på Skræppebladets redaktion. Meget venligt videresendte hun en e-mail til mig med overskriften ”Min morgenhilsen mangler”, fremsendt af en vis Benny Knudsen.

Denne havde begået et velskrevet indlæg, der på finurlig og empatisk vis fortalte om de konsekvenser i stort og småt, der fulgte i kølvandet på corona. Det viste sig, at jeg selv var en del af Bennys historie. Tillad mig at bringe et uddrag:

”Jeg mangler i særlig grad den daglige morgenhilsen fra min ukendte ven i gaderne fra stationen til arbejdspladsen. En fremmed, jeg dagligt krydsede, blev til en god ven og mentor.

Længe havde vi krydset hinanden i tavshed hver morgen i forskellige gader. Jeg havde bemærket den noble ældre herre i en lang, sort og varm frakke. Fra den ene lomme stak et bundt papirer frem, der pirrede min nysgerrighed endnu mere. Med lidt støtte fra sin stok gik han målbevidst forbi mig mod et ukendt mål. Var han embedsmand i kommunen? Var han fuldmægtig i en bank? Var han redaktør på et dagblad? Eller var det en brændende hobby, der drev ham hjemmefra så tidligt?

En dag sprang jeg ud på dybt vand, sagde godmorgen og fik et venligt svar som kvittering. En uge senere var modet vokset, så jeg vovede at standse op og afsløre min nysgerrighed. Vi fik en varm og interessant samtale, hvor han viste stor og omfattende interesse for vores fælles passion, skriveriet.

Siden har vi haft flere dejlige og dybsindige samtaler over en kop kaffe på et af byens mange kaffehuse … Hvor er du nu, Louis Bülow …?”

Epilog:
På grund af coronas hærgen har også jeg i ugevis måttet undvære den daglige morgenhilsen og mangen berigende snak over en kop dampende varm kaffe. Så en stor tak til Elsebeth fra Skræppebladets redaktion for at have videreformidlet en værdifuld kontakt.

Louis Bülow
Sonnesgården




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt