Godt nyt fra kommunen forud for afgørende forhandling

I denne mørke vinter kan der være langt mellem de gode nyheder. Men sådan en modtog vi ikke desto mindre fra borgmesterafdelingen tirsdag d. 19. januar. Det betyder, at vi kan sikre rimelige vilkår ved fraflytning for beboerne i de blokke, der skal rives ned i Gellerupparken og Toveshøj.

Kommunen har nu anerkendt, at boligforeningen har pligt til at benytte bo-anciennitet som fortrinskriterium ved fraflytning fra en lejlighed, når beboeren modtager opsigelsen. Beboeren får dermed en god mulighed for at få en anden lejlighed i Gellerup. Se faktaboks om boligministeriets fortolkning af loven, som har afgjort sagen.

rimelige vilkår ved fraflytning for beboerne i de blokke, der skal rives ned

Møde med borgmesteren d. 5. februar

Borgmesteren har indbudt boligforeningen til møde for at drøfte vigtige spørgsmål i forholdet mellem kommunen og os. Det vil næppe overraske nogen, at der er økonomiske problemer, som skal løses – bl.a. i forbindelse med et ubehageligt stort tab ved tomme lejligheder i Gellerupparken og Toveshøj. Se artikel næste side om lejetabet.

Desuden skal vi drøfte muligheder for at sikre udlejningen i området på længere sigt. Og endelig skal vi drøfte opstart på sagen om højhuset i Skovgårdsparken. Der er byggetekniske problemer. Det betyder, at vi inden længe skal have en snak med afdelingsbestyrelsen om mulighederne.

Heldigvis er den store trussel mod afdelingen jo afblæst, da det i slutningen af 2020 lykkedes at få Skovgårdsparken af den såkaldte Ghetto-liste, der ville have medført nedrivninger af gode renoverede boliger i området, der også omfatter en afdeling af AAB. Så der fik vi da også en god nyhed.

Løsning på økonomien

Helt akut skal der findes en løsning på det store lejetab. Ellers bliver det et problem for os.

Og der er heldigvis en enkel løsning – faktisk en tredje god nyhed. Landsbyggefonden oplyste i JP-Aarhus d. 18. januar, at der findes en særlig pulje for dækning af tomgangstab, som vil kunne bruges her. Derfor ser det ud til, at det eneste, der nu mangler for at få denne sag løst, er en kommunal godkendelse af Landsbyggefondens betaling. Og det ville da være ret sært, hvis kommunen sagde nej tak til den løsning.

Det samlede tab kan nå op på omkring 50 mio. kr., og det er rare penge at få til byen. Det vil være helt usædvanligt og vække dyb undren, hvis byen siger nej tak til millioner af kroner udefra.

Sikring af udlejningen

Helhedsplanerne for Gellerupparken og Toveshøj skal sikre, at de lejligheder, der skal renoveres, også kan udlejes i fremtiden. Ellers vil det hele ende galt.

Vi arbejder nu med et forslag om at omdanne ca. 300 lejligheder til 400 ny lejligheder, der lever op til ønsker, som vi forventer, at kommende og nuværende beboere vil have i fremtiden.

Den nuværende lejlighedssammensætning i Gellerup er ikke optimal, fordi der kun er henholdsvis meget store og meget små boliger. I stedet foreslår vi at ombygge ca. 15 opgange, så vi i stedet får lejligheder i mellemstørrelsen.

Der er bred enighed hos markeds­kyndige om, at det er nødvendigt at ændre lejlighedssammensætningen for at sikre udlejning i fremtiden. Det vil naturligvis koste nogle penge, men foreningsbestyrelsens vurdering er, at de vil være givet godt ud. Og det vil også betyde, at foreningsbestyrelsens medlemmer i fremtiden vil kunne sove bedre om natten. De har nemlig ansvaret for udlejningen.

Fakta om fortrinsret ved genhusning

Af aftalen med Aarhus Kommune om udviklingsplanen for Gellerupparken og Toveshøj fremgår, at der er fortrinsret til ledige boliger for beboere, der er i arbejde, under uddannelse eller 65 år eller derover.

Imidlertid har administrationen gravet i forarbejderne til ghettoloven, og der fremgår det, at boligforeningen faktisk har en pligt til at genhuse efter bo-anciennitet – uafhængigt af om man er i beskæftigelse eller uddannelse.
Boligministeriet bekræftede administrationens fortolkning i november 2020, og selvom Aarhus Kommune havde et ønske om, at ministeriet revurderede fortolkningen, har kommunens juridiske afdeling nu meddelt byrådets politikere, at boligforeningens vurdering ”er udtryk for gældende ret”, og at det er ”udsigtsløst” at ændre ministeriets holdning.

Genhusningsforpligtelsen træder først i kraft, når helhedsplanen er vedtaget, og nu er det altså fastslået, at genhusningen gennemføres på et lovligt grundlag.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2021-01 februar

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2021-01 februar side 8
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2021-01 februar

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data