Afd. 6+11+12: Trodser kulden for fællesskabets skyld
Afdeling 11 – Odinsgård
Afdeling 12 – Thorsbjerg

Jimmy og Mogens (t.h.) i skuret.
Læskur er nok for Mogens og Jimmy
Tekst og foto: Jens Skriver. Arkivfoto: Ulrik Dorph-Hansen
En aktivitet i Holmstrup, der ikke har ladet sig slå ud af kulde og corona, er mødestedet i læskuret ved genbrugspladsen. Skuret er opført af Holmstrup, Thorsbjerg og Odinsgården i fællesskab. Den dag, jeg kom forbi, traf jeg Mogens og Jimmy. De har ikke taget notits af kulden.
”Vi skal ud,” siger Mogens, ”og vi er som en familie.”’
Det er dem magtpåliggende at sige, at et stort problem for aktiviteten er gulvet. Tagrenden og nedløbsrøret er bagved, men faldet er gennem skuret og ned til den anden side. Derfor kan der være store gener fra vand og is.
Endnu værre er rester fra branden, som raserede skuret for et par år siden. Der er ikke alene brandslagger og aske, men også støv af plastik fra en bænk af plexiglas, der smeltede. Resterne fra branden kommer på skoene og bliver slæbt med hjem.
Aktiviteten ønsker nogle lag med flis og grus. Afdelingsbestyrelserne blev søgt for over et halvt år siden, men der er ikke sket noget endnu.
”Brugerne vil gerne hjælpe til,” siger Jimmy.
Desuden er væggene beklædt med plastik. Aktiviteten ønsker sig plexiglasruder.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2021-02 Marts