En trist nødvendighed

Hvis træer kunne skrige …

Tekst og fotoreportage af Daniel Mantel

Lydside: Ekkoet fra fræsende motorsave.

For tiden bliver en del beboere vækket af en larm, der kunne få tanker frem som: ”Åh nej, skal Motorsavs-massakren nr. 17 virkelig optages her?” Det er ikke tilfældet.
Selvom der kunne argumenteres for, at ihvertfald dele af BB’s områder ville være udmærkede kulisser til en horror-film. Byggepladser og halvt opførte huse eller halvt nedrevne. Og man kunne måske finde dele af et manuskript i den fastlåste halve helhedsplan. Men dét er noget helt andet. Nej, det er desværre ingen film. Desværre, fordi den nødvendige virkelighed næsten er værre: Trimning og fældning af træer.

Det er ikke til at se det, hvis man …

Mange store, gamle og flotte træer er kappet af ved roden. De var syge. Ikke at det kunne ses, men her må man regne med træhovedernes visdom. At stort set alle andre træer end de stynede popler bliver fældet, kan være lidt overraskende. Var de virkelig alle syge? Det kunne ikke ses.
Men så er det godt, at der er kloge træmænd, der kan stille en diagnose. Lidt som et menneske ved lægen, der får at vide, at der skal gang i skalpellen. Og det skal være nu! ”Jamen, jeg kan ikke mærke noget …” Så er det godt at den gode læge har set en sygdom indeni i kroppen. Før den kan ses eller mærkes.
Og i dette tilfælde: Før de store gamle træer om to eller tre eller fem år knækker i en storm. Og ramler ned på noget, der kan gå i stykker. Som med læger er det med træhovederne. Vi stoler på deres diagnoser! De tager jo aldrig fejl, vel?

Nogle ting siger sig selv

Det må være boligforeningens tanke. Hvis altså der overhovedet er tænkt, men det må vi da regne med. Selv om kommunikationen mellem BB og dens mange beboere ikke altid har været helt på plads. Det er nok ikke verdens bedste kommunikation der er, men verdens bedste er nok også lidt meget at forlange.
Ihvertfald er der intet meddelt om motorsavs-massakren; den kommer bare brølende en tidlig morgen også i din afdeling. En forklaring eller blot et varsel ville være … rart! Ellers kan det være svært at forstå. Hvorfor der fældes så mange store gamle træer. Og hvorfor popler skal amputeres, som de bliver, er det da heller ikke alle, der ved.

Tidshorisont

Der er mange måder at få beboere til at blive. (Også mange måder at smide dem ud på, men dét er en anden historie!). Syv år går der, før de meget tætbarberede popler har en fin top igen. De store gamle træer er diagnosticeret som syge og kappet ved roden. Dem kan man vente forgæves på vokser op igen.
Så altså syv år til de mindre popler kan være stolte af sig selv igen. Rigtig høje og store træer, den slags, hvor kronen er majestætisk. Hvor solen gerne spiller, leger og gemmer sig. Og masser af fugle kan gemme sig, går der 20 år? Hvem ved? Udover træhovederne.
Så vil nogle beboere være væk. Enten flyttet eller sådan definitivt. Før rigtig imponerende træer igen skaber et ekstra lag. Ikke så langt under skyer og himmel, hævet godt over jorden. Perspektiv, på flere måder.

Prisen på en kubikmeter træ

Dén er meget svingende, det kommer an på, hvilken slags træ, hvor behandlet, skåret til, og den slags. Måske er BB gået ind i et nyt erhverv. Skovdrift. Med tømmerhandel, brændeleverandør, listefabrikant, planken ud, som sidebrancher. Det er så et ret kortlivet eventyr udi skovbrug.
Ingen i tv-programmet ”Løvens hule”, ville smide så meget som en 2-krone i dét. Ikke engang mod 101 % af foretagendet. Skovbrug kræver genplantning. At der også er noget til motorsavene næste år og næste og året efter etc. Det kunne lyde som rovdrift og ikke skovdrift. Men er altså ingen af delene. Styning og syge træer er nok forklaringen.
Brabrand Boligforening kommer næppe til at hedde BB & Træ engros. Selvom boligforeningen gennem tiderne har kastet sig ud i ret besynderlige projekter.

Så er det nu, det er nu!

Det kom og kommer som en overraskelse for beboerne. At blive vækket af de brølende motorsave. Lidt som dengang i starten af coronatiden, hvor kor samledes og sang sammen foran blokke og ud fra altaner. Nej, egentlig slet ikke lidt som. Motorsavene er ikke ”fælles hver for sig”, de er bare … sammenbidt effektive.
De små kviste på træerne ryster af skræk, efterhånden som de roterende kæder nærmer sig. Og hvert enkelt træ laver lige en hurtig selvvurdering: Er jeg en poppel? Eller er jeg et andet slags træ? Og hvis jeg ikke er en poppel og slipper med den meget nærgående barbering … er jeg mon så syg? Skal jeg virkelig dø? Nu? Træer kan ikke græde, hulke, skrige. Men hvis de kunne, bliver de alligevel overdøvet af motorsavene.

Træhoveder og træmennesker er ikke nedsættende udtryk. Det drejer sig ikke om den type, der bare gerne vil virke hårde. Det skal heller ikke forstås som træ i stedet for hjerne. Det har intet at gøre med ’dum som en dør’. Næh, disse træhoveder og -mennesker er at sammenligne med læger og doktorer. De har forstand på træer! De kan stille diagnoser og dømme træer syge, hvor vi almindelige dødelige blot ser et flot træ. De kan med sikker hånd dirigere motorsavene. Som en kirurg med sin skalpel.