Vild med Gellerup går løs på det grønne

Kom og vær med til aktiviteter, der kan hjælpe med at ryste coronaisolationen væk

Frisk luft under åben himmel er en af hovedingredienserne i projekt Vild med Gellerups opskrift på at ryste den lange coronavinter af sig. Hvad enten det handler om at få jord under neglene i Fælleshavens højbede eller i Grønærtens nyttehaver. Eller måske være med til at sanke krydderurter og ukrudt i Joops Have for at lave mad over bål.

”Der kan også være nogle, der har lyst til at lave kunst i naturen eller måske male på en gavl,” siger Claus Kold, der er nystartet koordinator for Vild med Gellerup. En ide, der er opstået i et samarbejde mellem en række lokale foreninger og aktører med fokus på det grønne og udeliv.

Mødested på 1.-salen i G78

Vild med Gellerup flytter midt i maj ind på et af de nye foreningskontorer, der bliver stillet til rådighed på 1.-salen over Gellerup Bibliotek. Her kan Claus Kold træffes på forskellige tidspunkter, så nysgerrige kan komme forbi og høre om, hvad der foregår af aktiviteter. Samtidig skal Claus hjælpe de frivillige fra foreningerne med at organisere nogle af initiativerne.

Drivhus på Blixen

Et af de initiativer, der skal sættes i gang i samarbejde med frivillige fra Verdenshavernes Venner, finder sted på tagetagen på Blixens, hvor der i dag står et stort tomt drivhus med byens bedste udsigt. Det 60 m² store glashus skal i løbet af sommeren fyldes med planter og grøntsager, som senere på sommeren skal spises ved hyggelige fællesmiddage.

Gavlmaleri på lav blok

Gellerups Glade Gavlmalere fortsætter også med at forskønne område med glade gavle. Denne gang er det den lange blok på Inger Christensens Gade, der står for skud. I maj bliver der holdt workshop, hvor motivet bliver skabt, og så foregår selv maleriet hen over to uger i sommerferien. Her er frivillige og nysgerrige meget velkomne til at komme forbi og gribe penslerne.

SamskabelsesSalon den 27. maj

I løbet af maj bliver Vild med Gellerup lige så stille løbet i gang.
Første større event bliver en SamskabelsesSalon torsdag den 27. maj om eftermiddagen kl. 16-18.
Afhængigt af Covid-19 og forsamlingsforbuddet i Gellerup og omegn bliver det enten et fysisk arrangement ,eller også bliver det holdt virtuelt. Det er Visionpilot, der holder til i Den Gode By i Blixens, som afholder eventen.
Du kan læse om Vild med Gellerup på www.vildmedgellerup.dk, eller kontakt Claus Kold på claus[AT]vildmedgellerup[DOT]dk


Spis Gellerup sammen med ’hej blokken’

En af spireboblerne i Vild med Gellerup hedder ”Vi spiser byparken”. Det er et udendørs fællesskab/madklub, hvor beboerne kan mødes om at lave mad udendørs med nogle af de mange spiselige planter, der gror i parken midt i Gellerup, som også kaldes Joops Have.

Bag projektet står de tre unge kvinder Sille, Cecilie og Louise, der sammen har virksomheden ‘hej blokken’, der holder til på 3. sal i Kollektivbyen, Gudrunsvej 78. Her arbejder de til daglig med formidling og visuel kommunikation. Den kreative trio har derudover en kæmpe kærlighed til naturen og madlavning, derfor har de taget initiativ til projektet i parken.

Ud over at spise parkens planter og urter er det planen at opfordre andre til også at bruge parken og dens tilbud. ”Vi spiser byparken” vil nemlig både lave skilte og et kort over parken med information om, hvad der kan spises. Skiltene skal inspirere til, at alle giver sig i kast med urterne og får lyst til at spise løs.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2021-03 Maj

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2021-03 Maj side 8
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2021-03 Maj

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data