Borgerforslaget nedstemt af folketinget
Hurtig proces, da et stort flertal af folketingets partier sagde nej til forslaget
Tekst og foto Elsebeth Frederiksen. Arkivfotos af Bo Sigismund

Glæden var stor, da Almen Modstands borgerforslag om afskaffelsen af ghettoloven nåede op på 50.000 underskrifter. Derefter blev der arangeret møder med politikere, demoer og aktioner rundt om i landet. Den 6. april blev forslaget behandlet føste gang. I den forbindelse gik beboerne i nedrivningstruede blokke til Bispehaven i sympati med beboerne i Bispehaven. Hele den aktion skrev vi om i sidste nummer.
I debatten var der ikke meget at komme efter for de håbefulde aktivister i Almen Modstand. Ingen partier ændrede holdning, dog var overraskelsen på dagen, at Nye Borgerlige faktisk var imod loven, fordi de ikke mente, at den havde effekt. Alligevel stemte de imod, da de ikke kunne lide, at forslaget lagde op til at forbyde salg af almene boliger.
Mange argumenter gik ud på, at man vil sikre, at børnene i de berørte boligområder skal have en bedre fremtid, og at vi skal have blandede boligområder.
”Det handler om børnenes fremtid,” sagde Tanja Larsson, der er Socialdemokratiets boligordfører.


Andenbehandling
Hvor førstebehandlingen tog to en halv time, var der kort proces under andenbehandlingen den 25. maj. Der var ingen kommentarer fra nogen partier, og derfor gik de direkte til afstemning. Her stemte SF, Socialdemokratiet, Konservative, Liberal Alliance, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen (udenfor partierne) imod. Enhedslisten, Frie Grønne, Radikale og Alternativet stemte for.
Almen Modstand regnede ikke med, at det ville blive vedtaget, men har brugt kampagnen til at sætte gang i mobilisering og spredt opmærksomhed om loven.


Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2021-04 Juni

