”Det, man lærer ved at flytte herud, er, hvor lidt forskel der er på mennesker”

Astrid Gjesing har flyttet sit værksted til Gellerup for at færdiggøre sit kunstværk ”Alt Forladt”

Tekst og fotos Elsebeth Frederiksen

Astrid Gjesing åbner døren til sin lånte lejlighed på Inger Christensens Gade. Lejligheden er spartansk indrettet, men hun bruger den også kun som værksted. Inde i stuen hænger der på den ene væg rækker af stoflommetørklæder, et lommetørklæde for hver lejlighed i de to nedringstruede blokke på Inger Christensens Gade.

”Jeg ikke forstå,” var svaret fra nogle beboere, da Astrid ringede på. Så har hun bare syet det. Hun vil ikke have tolk på, fordi så går det personlige møde og kontakten lidt tabt.

Alt forladt

Astrid Gjesings nyeste kunstprojekt hedder Alt forladt. Det har to betydninger: At forlade alting og at tilgive noget. Det er denne dobbelte mening, som Astrid Gjesing har fundet som inspiration til kunstværket. Hun har i sin lange karriere som kunstner beskæftiget sig meget med ord, da hun synes, ord er et godt materiale. I kunstkredse i Aarhus har hun kontakt med Sigrids Stue, og det var Lars Henningsen, der foreslog, at hun skulle beskæftige sig med Gellerup, fordi området var i gang med en stor udvikling, som kunne illustreres i kunsten.
Hun har fået stillet en lejlighed til rådighed af Brabrand Boligforening, for hun synes selv, hun kommer tættere på beboerne ved at bo iblandt dem i stedet for at komme til området fra midtbyen hver dag.

Lommetørklæder

Hun vil i løbet af de måneder, hun arbejder i Gellerup, ringe på alle døre i de to blokke og bede beboerne om at fortælle deres historie.
De historier koger hun så sammen til en central sætning, som hun syr på et lommetørklæde. Det kan handle om deres liv i Gellerup, og hvordan de har det med at skulle blive tvunget til at blive flyttet, fordi deres blok skal rives ned. Men det handler også om, hvordan det er at bo i Gellerup: ”Det, man lærer ved at flytte herud, er, hvor lidt forskel der er på mennesker.”
Der er også mere kryptiske udsagn, som kan have flere betydninger. ”Det rykker hele tiden”. Hvad er det, der rykker? Det er et ret åbent udsagn, som både kan sættes i sammenhæng med det, der sker i Gellerup, tidsplanen for nedrivninger, deres liv eller andre ting, som kan fortolkes frit.

Bor der ingen i lejligheden, er lommetørklædet uden syning.

Vidt forskellige udsagn

Der hænger allerede nogle broderede kommetørklæder på væggen, og de har vidt forskellige udsagn, endda fra naboer, som bor lige overfor hinanden i opgangen.
Den ene siger: ”Jeg skammer mig over at være menneske”, og den anden: ”Kærlighed og medfølelse er det vigtigste.”
En anden lyder: ”Det værste er at blive tvunget til at flytte herfra,” som har direkte relation til de måske kommende nedrivninger.

Fortrolighed

Det berører Astrid meget at snakke med beboerne. Hun oplever, at nogle af dem betror sig til hende, selvom de aldrig har mødt hende før, og hun er utrolig taknemmelig overfor den tillid, som de viser hende.
Der er mange forskellige skæbner i området og lige så mange forskellige historier. Både gode og dårlige. Da mange er kommet til Danmark som flygtninge, har de nogle tunge ting med i bagagen, og at de deler det med Astrid, er for hende meget rørende.
Astrid fortæller om, at hun ringede på hos en beboer, blev inviteret indenfor, og de snakkede i fem kvarter. Nogle af de ting, som hun blev betroet, havde beboerens kone ikke engang hørt om, så hun blev meget overrasket over de følelser, han havde, og nogle af de oplevelser, han havde med sig.