Rørende forumteater om nedrivninger og tvangsflytninger
Vollsmosebeboere ramte publikum på Gellerupscenen med deres stykke om ghettoloven
Stykkets fortæller, Alaa Abdol-Hamid, er jokeren, der styrer hele showet. Hun afbryder og går i dialog med publikum i salen om stykkets udvikling. Bagved ses stykkets genhusningskonsulenter og familien Hussein.
Tekst Elsebeth Frederiksen og Helle Hansen,
foto Elsebeth Frederiksen
”Hallo allesammen, hvis jeg lige må få jeres opmærksomhed, så kan vi gå i gang med beboermødet om et øjeblik. De sidste må gerne lige sætte sig, så vi kan gå i gang,” lyder det fra en velmenende ansat hos det fiktive boligselskab Din Bolig.
Vi er til et informationsmøde, hvor beboerne ikke rigtigt føler, de får den information, de skal have. Der lyder råben og utilfredshed fra tilskuerrækkerne, hvor et par skuespillere fra teatertruppen ”5240 Act Now” har sat sig. De spiller beboerne, der allerede er blevet opsagt, og som skal flytte om to måneder, men som stadig ikke har fundet et andet sted at bo.
Hos familien Hussein
Tirsdag den 9. november stod 12 spillere fra teatertruppen ”5240 Act Now” fra Vollsmose på Gellerupscenen med forum-teaterstykket ”Så er det os!”.
Publikum oplevede de konflikter og den håbløse situation, familien Hussein er endt i på grund af ghettoloven. De truende forandringer, familien står overfor, skaber mistro. Er problemet sønnen Ali, der hænger ud med de forkerte? Er han skyld i, at familien risikerer at blive smidt ud af deres hjem?
Faren skælder ud på Ali, som råber tilbage, og stemningen bliver intens.
Stykket bliver afbrudt af fortælleren, som spørger publikum, hvad de tænker om situationen? Hvad er gået galt. Hvorfor reagerede faren og sønnen sådan?
Brev fra boligforeningen
Senere oplever vi, moderen Sarife er meget ophidset. Hun har hørt, at naboen har fået brev om at skulle flytte om to måneder. To måneder! Hvorfor skal de flytte? Dagen efter ligger samme brev i familien Husseins postkasse, de skal også flytte. Nogen skal have skylden, måske er det Alis skyld. Han hænger jo ud med nabodrengen, som er en skidt fyr.
Igen blive der gjort holdt i stykket, så publikum kan kommentere på dilemmaerne. Hvad skal Ali og hans forældre gøre?
Stykket sættes i gang igen. Familien får besøg af to genhusningskonsulenter, der er meget pædagogiske, nærmest nedladende.
”Altså, når der bor for mange indvandrere og efterkommere, så bliver et område kategoriseret som en ghetto. Det er jeres områder desværre, derfor bliver vi nødt til at gøre det, vi gør, ud fra lovgivningen. I sidste ende er ghettolovgivningen vedtaget for at hjælpe jer,” lyder ordene, inden genhusningskonsulenerne smutter ud ad døren, videre til næste beboer, der skal flytte. Tilbage sidder familien Hussein med en masse ubesvarede spørgsmål.
Igen bliver stykket afbrudt og publikum taget med på råd.
Hjemme hos familien Hussein møder vi far, mor, lillesøster og storebror Ali. Familien har fået brev om, at den snart skal flytte, men hvorfor?
Ekstra dimension
På Gellerupscenen var publikum på stolerækkerne meget engageret i stykket. De stillede mange spørgsmål og blev klogere på familiemedlemmerne, de debatterede med, og det gav stykket en ekstra dimension.
Flere tilskuere fortalte, at de blev meget berørte over fortællingerne og de dilemmaer, familien Hussein står overfor. Og der var stor forståelse for frustrationerne over boligselskabets manglende information om familiens fremtid.
Stykket satte ghettoloven og dens konsekvenser på spidsen og beskrev indlevende gennem Hussein-familien de oplevelser, beboerne i de såkaldte hårde ghettoer kan have i den virkelige verden.
Tordenskjolds soldater
”Desværre er det meget Tordenskjolds soldater, der sidder her i dag,” lød det fra en tilskuer i salen, og det nok en rigtig observation. Men ikke desto mindre var stykket og skuespillerne fra Vollsmose med til at give Gellerup-beboerne en aften med stor indlevelse i ghettolovens konsekvenser.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2021-08 December
