Røde Kors Huset kan gøre din cykel klar til sommeren

Få hjælp til reparation af cyklen

NIels Jensen i gang med at pumpe en cykel.

Røde Kors Huset ved Bazar Vest er andet end en genbrugsbutik. De har kurser i decoupage, sy- og strikkeworkshop og malerkurser. Nu kommer et nyt tilbud.
Et cykelvæksted. Det åbnede den 14. juni, hvor frivillige stod klar til at skille cykler ad, pumpe, lappe, skifte dæk, smøre kæderne. Det bliver drevet af frivillige, som har god erfaring med at reparere cykler.

Niels Jensen, som bor i Holmstrup, har selv repareret sin cykel, siden han var barn. Og nu vil han gerne hjælpe andre med at spare nogle penge. Han forklarer, at folk selv skal komme med de reservedele, der skal skiftes, og skal være med til at reparere cyklen.
”Man kan ikke bare aflevere cyklen og smutte igen,” siger Niels Jensen.

Niels Jensen forsøger at reparere en gammel cykel.

Cykelworkshop

Har du slet ingen anelse om, hvor du skal starte, når du har problemer med din cykel, så kigger cykelsmeden Louise forbi Røde Kors Huset og fortæller om basale reparationsteknikker.

Hun vil vise dig, hvilke reparationer der er værd at bruge tid på, og hvilket værktøj du skal bruge for at klare de mest basale cykelreparationer selv. Louise afholder workshop de følgende dage:
Tirsdag d. 21. juni kl. 17-18
Tirsdag d. 28. juni kl. 17-18
Tirsdag d. 2. august kl. 17-18

Fra tirsdag den 9. august og fremover har værkstedet åbent hver tirsdag fra 13-16.

Alfred og Rosa i gang med at undersøge mulighederne på værkstedet.

Kom og reparer dine møbler

Der findes reparationscaféer andre steder i Aarhus, og de kommer også snart til Røde Kors ved Bazar Vest.
Her har de nemlig et velassorteret værksted, hvor du kan finde præcis den skruetrækker, du skal bruge til det løse stoleben eller den skæve skuffe. Værkstedet er klart nu, men åbner officielt efter sommerferien.

Der findes også nyere værktøjer end disse.

Søger frivillige

Hvis du har lyst til at være frivillig hos Røde Kors, er der altid mulighed for det. Hvis du ikke har lyst til at reparere ting, så kan du for eksempel stå bag kassen, sortere tøj eller måske agere chauffør, når møblerne skal ud til kunderne.
Bare henvend dig i butikkens åbningstid.
Du finder Røde Kors Huset ved Bazar Vest på Edwin Rahrs Vej 32P (ved siden af Fredens Moske).

Røde Kors Huset ved Bazar Vest

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2022-04 Juni

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2022-04 Juni side 3
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2022-04 Juni

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data