Jazz i Folkehuset og udflugt til ­Forundringens Have

Aktiviteterne spirer frem, mens Folkehus ­Gellerups fremtid ­stadig er uafklaret

Aarhus Kommune og byrådet har fortsat ikke meldt ud, hvad der kommer til at ske med Folkehuset Gellerup, når vi når frem til årsskiftet. Men nærmest lidt på trods så har det nye brugerråd været med til at starte flere nye aktiviteter ud over de mange ting, der allerede var faste indslag på stedet.

Om onsdagen er der nu og indtil sommerferien rigtig gang i køkkenet, når Aarhus Afro Forening står for en madklub, hvor der bliver lavet spændende mad sammen.

Brugerrådet har taget initiativ til en månedlig mandag eftermiddag med forskelligt på programmet. I april blev den muslimske Eid markeret med smagsprøver og fortællinger om højtiden fortalt af to kvinder fra brugerrådet med somalisk baggrund.
Torsdag den 23. maj 2024 inviterer folkehuset på jazzkoncert, når Mads Bærentzens Trio kommer forbi 1.-salen på Gudrunsvej 80.

Og mandag den 27. maj er der igen Folkehusets eftermiddag med et endnu ukendt tema på programmet.

Til gengæld ligger det fast, at alle folkehusets aktive er inviteret på en udflugt til Velling Højskole, hvor man blandt andet skal besøge Forundringens Have, som er et helt fantastisk skønt sted, hvor der blandt andet skal indtages en frokost med salat lavet af ukrudt. Inden turen går retur mod Gellerup, forventes det, at man når en tur ud og stikker tåen i Vesterhavet.

Hjemme i Gellerup igen kommer Gellerup Højskole på besøg mandag den 24. juni. Her deltager Kasper Brinck Kristensen, der foreløbig på frivillige basis er forstander og ansigtet udadtil for Gellerup Højskole, som slet ikke er åbnet endnu. Men de drømme skal Folkehusets aktive fortælle meget mere om.

I april blev der fortalt og smagt på den muslimske Eid i Folkehuset Gellerup.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2024-02 Maj

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2024-02 Maj side 24
i sektionen Aktiviteter

forsiden af magasinet 2024-02 Maj

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • jazzkoncert
    Jazz i Folkehuset og udflugt til ­Forundringens Have
  • Folkehusets eftermiddag
    Jazz i Folkehuset og udflugt til ­Forundringens Have
  • Foredrag Gellerup Højskole
    Jazz i Folkehuset og udflugt til ­Forundringens Have
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data