Børn og Unge dropper fusion mellem Sødalskolen og Ellehøjskolen

af Peter From Jacobsen
Der er ikke længere politisk opbakning til en fusion af Sødalskolen og Ellehøjskolen. Det står klart efter et møde i forligskredsen bag aftalen om udsatte boligområder midt i september. Blandt andet har Socialdemokratiet trukket sin støtte til Børn og Unges oplæg.
Børn og Unge-forvaltningen igangsatte tilbage i august forberedelserne af en fusion af Sødalskolen og Ellehøjskolen på baggrund af et møde i den såkaldte forligskreds, der står bag byrådets aftaler om udsatte boligområder.
Det arbejde stopper nu, meddelte Børn og Unge efter mødet i en pressemeddelelse.
“Det ærgrer mig selvfølgelig, at Socialdemokratiet har ændret kurs, og der derfor alligevel ikke er politisk opbakning til at træffe den beslutning, jeg mener, er den mest ansvarlige,” siger Thomas Medom.
Sidste skoleår var der indskrevet 241 elever på Sødalskolen. Pr. 1. august i år var det tal faldet til 219. På Ellehøjskolen gik der sidste skoleår 224 elever, men det tal er i år faldet til 209.
Ifølge prognoserne vil elevtallet på begge skoler falde yderligere i fremtiden, skriver Børn og Unge.
”Der findes ikke en snuptagsløsning på de udfordringer, vi står med i området, og jeg anerkender, at en skolefusion ikke havde løst udfordringerne med at skabe en blandet elevsammensætning på den nye skole,” siger Thomas Medom.
Men faktum er bare, at vi har to skoler, som har meget få elever. Det er et regnestykke, som ganske enkelt ikke går op, hverken økonomisk eller pædagogisk,” siger Thomas Medom.
”Derfor var forslaget om en skolefusion mit oprigtige forsøg på at tage ansvar og hjælpe den nye skole godt i gang. Det kan jeg desværre konstatere, der ikke længere er politisk opbakning til,” siger rådmanden og understreger, at skoler, forældre og elever nu har brug for ro.
Læs hele historien
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2024-05 Oktober

