Afd. 26: Fuldtallig bestyrelse på Kildeagervej

afdeling 26 – Kildeagervej, Hasselager

Afdelingsmødet bød på nyt om affaldshåndtering, huslejestigning og visioner for fremtidige tiltag

Repræsentanter fra 14 boliger var mødt op, da der i september blev afholdt det årlige afdelingsmøde. Traditionen tro blev det afholdt i afdelingens fælleshus.

Afdelingsbestyrelsens beretning

Det eneste tilbageværende medlem af bestyrelsen, Andreas Torp Hammer, fremlagde beretningen for perioden siden sidste møde.
Han forklarede, at bestyrelsen i årets løb har været underbemandet, faktisk var der kun ham tilbage, men han udtrykte håb om, at mødet ville føre til en fuldtallig bestyrelse. Beretningen omfattede flere tiltag og projekter, herunder etablering af et kvashegn til haveaffald, installation af elladestandere og løsninger på oversvømmelser ved stien til børnehaven. Der blev også orienteret om indførte affaldsløsninger og muligheden for at tilslutte fibernet fra en ny leverandør. Beretningen blev enstemmigt godkendt uden spørgsmål fra de fremmødte.

Budget og regnskab

Administrationen fremlagde afdelingens budget for 2025, som indeholder en huslejestigning på 3,5 procent. Budgettet blev gennemgået i detaljer, især med fokus på bidrag til dispositionsfonden, som kræves af alle afdelinger.
Årsregnskabet for 2023 blev også præsenteret, hvor et overskud på 172.350 kr. blev fremhævet. Begge punkter blev enstemmigt vedtaget uden bemærkninger.

Diskussion om affald

Servicelederen redegjorde for afdelingens stigende udgifter til affaldshåndtering, som skyldes flere tømninger og højere administrationsomkostninger. Han roste beboerne for deres gode affaldssortering, der har hjulpet med at holde udgifterne nede.
Der blev rejst spørgsmål om, hvordan man kan sikre bedre kommunikation med beboere, der ikke deltager i møder, hvilket blev noteret som et indsatsområde fremadrettet.

Behandling af forslag

To forslag blev diskuteret på mødet. Det første omhandlede muligheden for, at hver husstand kunne få to parkeringspladser i bo-grupperne. Forslaget blev forkastet efter en diskussion, hvor flere beboere udtrykte bekymring for, at det ville skabe en ubalance mellem de forskellige bo-grupper og begrænse fælles parkeringsmuligheder.
Det andet forslag vedrørte tilføjelsen af en grill til fællesarealet, som mødte stor opbakning blandt deltagerne. Flere fremhævede, at det ville styrke fællesskabet i afdelingen og skabe mulighed for sociale arrangementer. Forslaget blev enstemmigt vedtaget, og afdelingsbestyrelsen fik mandat til at undersøge den praktiske implementering og finansiering.

Valg til afdelingsbestyrelsen

Der skulle vælges to medlemmer af afdelingsbestyrelsen, som skulle udgøre bestyrelsen sammen med Andreas Torp Hammer, som ikke var på valg. Det blev Kirstine Barbesgaard Bruun og Gitte Kjærbye. Shitak blev førstesuppleant.

Afslutning

Den nye bestyrelse blev opfordret til at angive i indkaldelsen, hvornår der serveres mad, så deltagerne ikke skal sidde så mange timer uden at få noget at spise.
Bestyrelsen opfordrede beboerne til at kontakte dem, hvis de har forslag eller idéer til punkter, der skal behandles på det næste afdelingsmøde.

Huslejestigning 3,5 %

Afdeling 26, Kildeagervej

  • Ny husleje pr. m² pr. år: 1.085 kroner.
  • 75 boliger: Toværelses rækkehuse i to plan, 17 treværelses rækkehuse i to plan, 12 treværelses rækkehuse i ét plan og 30 fireværelses rækkehuse i to plan.
  • Adresse: Kildeagervej, 8361 Hasselager.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2024-07 December

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2024-07 December side 25
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2024-07 December

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data