Sommer Sjov stor succes
Hver onsdag i sommerferien har Kultur Samler holdt en fest for børn fra hele byen midt i Gellerup
Tekst og foto Helle Hansen
Med stor inspiration fra Botanisk Haves
Parkunderholdning i de gode gamle dage har Kultur Samler for tredje sommer i træk
sørget for, at der hver onsdag er sang og musik og liv og glade dage ved tankstationen i Joops Have midt Gellerupparken.
Bag Kultur Samler står Jesper Fredslund Andersen, der har arbejdet professionelt i musik- og teaterbranchen i over 25 år. I marts 2023 startede han virksomheden “Kultur Samler”, der i dag arbejder med musik, teater, events og kulturelle aktiviteter. I sommeren 2023 startede han første gang ud med onsdagsarrangementer i Gellerup.
Denne sommer har du hver onsdag fra klokken 11 til 16 kunnet opleve Jesper gå rundt i Gellerup med et stort smil på læben og hilse på store og små. Vejret har været med ham og deltagerne i
festen, for det var kun første og sidste onsdag i ferien, der kom så mange dråber ned fra himlen, at det var nødvendigt at lukke luften ud af hoppepuderne og vente på, at tørvejret vendte tilbage.
Jesper lægger ikke skjul på, at inspirationen til
Sommer Sjov i Gellerup kommer fra den folke-
lige parkunderholdning i Botanisk Have, der
gennem et halvt århundrede hver onsdag i sommerferien kunne fylde havens friluftsscene med
begejstrede aarhusianere og sommerferiegæster. Her kom han altid selv som barn, og han elskede stemningen i haven.
”Det er noget af den stemning, vi håber at genskabe her i Gellerup, hvor parken med søen ved siden af ligger helt perfekt,” siger Jesper. Som fast indslag hver onsdag er der musikalsk underholdning, der optræder i to sæt. Derudover er der ansigtsmaling, kreaaktiviteter, og så har en ballonkunstner også kigget forbi et par gange.
Sammen med sine medarbejdere kommer Jesper i en stor lastbil, hvori der både er borde og stole, telte, en scene, hoppepuder og masser af legeredskaber, som bliver fordelt ud på pladsen. Hver onsdag er der også gratis kaffe, te, saft og popcorn til alle. Det bliver betalt af sponsorer og fonde, Jesper har fundet. Og så samarbejder han med Det boligsociale Hus, der sender både Lommeguld’er og JuniorRangers ned, som hjæl-
per til med ansigtsmaling og med at styre nogle af aktiviteterne.
Nogle af de faste deltagere i festlighederne er
beboerne fra Friplejehjemmet Helheden, som har gjort det til en vane hver onsdag formiddag at tage på udflugt over i parken. Her får de serveret kaffe og popcorn, mens hoppepuder-
ne bliver pustet op, og børnene begynder at
strømme til.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2025-04 September

