Ungesporet findes, men ingen ved det…

Ungesporet i Gellerup er et initiativ, der skal hjælpe de unge på rette spor i livet
– men der kommer ingen

Indgangen til Ungesporets lokale i Blixens er egentlig en nødudgang. Den kan kun åbnes indefra, så man skal banke på for at komme ind til de to kommunale medarbejdere. Adspurgt om de har tid til en lille snak, lyder det fra den ene:
”Vi har ikke andet end tid.”
Der kommer nemlig ikke nogen, forklarer de to kommunale medarbejdere, som ikke ønsker at komme i Skræppebladet med navn. Her sidder de ellers klar til at rådgive områdets unge om alt indenfor jobsøgning, uddannelsesmuligheder, boligsøgning, rusmidler og sågar MitID.

Meget lidt information

Ungesporet åbnede i oktober sidste år som et nyt initiativ, der skal få Gellerups unge på sporet af uddannelse og arbejde – og væk fra en kriminel løbebane. Det er kun ganske lidt, vi i Gellerup har hørt om, hvad der foregår i Ungesporet, selvom det ligger i vores egen baghave i Blixens.
På nettet er det heller ikke nemt at finde information om det. I november delte borgmesteren et opslag på facebook, hvor han roser sit nye initiativ under overskriften ”Børn, der vokser op i 8220, skal have samme muligheder som børn i 8230.” Derudover ligger der en ti måneder gammel artikel på Vores Brabrand samt et seks måneder gammelt facebookopslag fra ’Gellerup i udvikling’. Men det sidste halve år har der været helt stille. Derfor lagde Skræppebladet vejen forbi for at tage pulsen på projektet.

Ligner en klub

Lokalet er indrettet med bordfodbold og playstation, men er egentlig ikke tænkt som et sted, man kommer og hænger ud, hvis ikke man bruger tilbuddet om rådgivning.
Det er der dog ingen problemer med at håndhæve. En af medarbejderne fortæller, at på hans seneste ti vagter, er der slet ikke kommet nogen. Så i stedet for at rådgive områdets unge, sådan som tilbuddet er tænkt, går tiden med administrative opgaver.

Hvor bliver de af?

Der er formentlig flere årsager til, at de unge ikke dukker op i Ungesporet. Målgruppen er de mest udsatte unge, som for en dels vedkommende har en kontaktperson hos kommunen i forvejen, og hvoraf nogle slet ikke ønsker hjælp.
Men en anden del af den manglende interesse for Ungesporet er måske, at det ikke er særligt synligt, hverken i bybilledet eller på nettet.
De to medarbejdere lufter deres tanker om, at man kunne gøre mere opmærksom på Ungesporet via de sociale medier. Det har de også gjort ledelsen opmærksom på.

Det tager tid

Det lykkes at få et opkald med Ungesporets leder, Christina Ramsbøl, så hun kan svare på, hvorfor man ikke laver en reel oplysningskampagne for Ungesporet.
Hun oplyser, at det tager længere tid end forventet at bygge noget op, og at ramadanen drillede lidt. Og så henviser hun til, at man har fået lavet en plakat, som er sat op udenfor. Men kan det virkelig være rigtigt, at kommunens ressourcer bare skal sidde og vente på, at ingen kommer? Der melder sig et spørgsmål om, hvorvidt Ungesporet mest er til for syns skyld. For at borgmesteren kan rose sig selv på facebook.
”Den må I nok tage med borgmesteren,” siger Ramsbøl.

Og det gør vi så

I et skriftigt svar fra borgmesteren lyder det:
”Ungesporet er et initiativ målrettet de mest ud-satte og kriminalitetstruede unge og dermed også en af de målgrupper, der er allersværest at nå – og det er samtidigt stadig et nyt initiativ.
Derfor overrasker det mig ikke, at søgningen til tilbuddet indtil nu har været begrænset, men selvfølgelig er det ikke en ønskværdig situation.”
Vil borgmesteren iværksætte en reklamekampagne for Ungesporet?
”Nu har tilbuddet snart været tilgængeligt i et år, og jeg ved, at Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse som en del af den tætte opfølgning på det kriminalitetsforebyggende arbejde, selvfølgelig også vil vurdere, om tilbuddet har den ønskede effekt.”

Om Ungesporet
Ungesporet holder til i Blixens,
Karen Blixens Blvd. 7, 8220 Brabrand.
Åbningstider: Mandag og onsdag kl. 15-18,
torsdag kl. 18-20.
Her kan unge fra 16 til 29 år få rådgivning til:
Boligsøgning, uddannelse, jobsøgning,
rusmidler, fritidsaktiviteter, MitID m.m.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2025-04 September

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2025-04 September side 6
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2025-04 September

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data