Budgetnedtur og underskud prægede afdelings­mødet for Hans Broges Parken

Usikker økonomi og nedstemt budget prægede dagsordenen til mødet

Det er efterhånden blevet en tradition at afholde afdelingsmøder for Hans Broges Parken på Aarslev Kro og denne gang var ingen undtagelse. Stemningen var lidt trykket allerede fra starten. Der var nemlig lagt op til en stor huslejestigning, som mange beboere var utilfredse med.

Formand Berit Bramm fremlagde bestyrelsens beretning. Huslejen er truet af store udgifter, og regnskabet for den seneste renovering er endnu ikke afsluttet. Afdelingen står med en samlet udgift på hele 225 millioner kroner. Fremtiden er usikker. Landsbyggefondens bidrag er endnu ikke blevet fastlagt, og økonomien sætter tydelige grænser for, hvad der kan lade sig gøre.

Også i hverdagen har der været mange mindre og store udfordringer. Beboerne har oplevet uvedkommende i kældrene, hvilket har ført til, at der et kommet en sikring på, så folk ikke bare kan slå låsene fra. Samtidig har det været nødvendigt
at forhindre biler og flyttebiler på stierne, så store sten nu beskytter de sårbare fliser mod belastning. Vaskehusene har fået nye skilte med klare budskaber om ”Hunde forbudt”, ”Rygning forbudt”, og forbud mod at bruge klor i maskinerne.

Det gamle driftskontor er ryddet, og demokøkkenet er flyttet til selskabslokalet, mens selv simple ting som bordplader har krævet arbejde og indkøb. Det er fortællingen om et år, hvor ressourcerne var begrænsede, men sammenholdet stadig stærkt.

Legepladsen blev i foråret kasseret af tilsynet, men takket være fund af gemte vippedyr og sandkasse i en garage, fik afdelingen alligevel løst opgaven og genopstillet en ny legeplads. Det blev fejret med en lille indvielse, hvor børn og børnehave deltog.

Grønne områder har været et særligt smertensbarn, fuld bemanding hos driften har været svær at sikre, og de ansatte har måttet prioritere tiden nøje. LommeGuld har luget bede og lagt flis om, mens skrænter på Udsigten fortsat venter på, at maskiner kan gøre arbejdet forsvarligt. Driftens udfordringer har sat gang i både klager og forslag om udlicitering, men igen er det økonomien, der trækker grænser. Opfordringen fra bestyrelsen lød både på at vise hensyn til de ansatte, og at de grønne områder nok må vente på bedre tider.

Budget nedstemt

På mødet var det budgettet for 2026, der skabte den største debat. Forslaget om en stigning i huslejen på 4,3 procent blev vendt grundigt, men usikkerheden om regnskabet og størrelsen på underskuddet førte til, at budgettet endte med at blive stemt ned – kun 16 stemte for, 31 imod.

Forslag

Aftenen bød også på en række forslag omkring driften: mulighed for elstik i haver og opførelse af mindre haveskure blev begge vedtaget, dog med henvisning til byggetilladelse og praktiske detaljer. Forslag om fælles vinduespudsning og badeværelsesrenoveringer blev dog stemt ned i denne omgang. Den daglige drift kører videre med nye støvsugere i blokke og selskabslokale, og afdelingen har taget små skridt på mange fronter, mens de større investeringer må vente på mere stabile tider.

Valg

Bestyrelsen blev genvalgt med Berit Bramm og Lone Ploumand, Finn Petersen blev førstesuppleant.

Til sidst foreslog bestyrelsen en kommende arbejdsdag, som mødte bred opbakning. Ingen meldte sig som Skræppebladets repræsentant denne gang. Derefter kunne beboerne tage hjem ad den mørke Silkeborgvej og er nok spændte på, hvordan kommunens tilsyn ser på deres budget.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2025-06 November

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2025-06 November side 19
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2025-06 November

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data