Sommer­ferietilbud til børnefamilier

Nyt fra beboerrådgiverne

Tekst: Maryam Fereidanian, Matilde Rod Andersen og Pernille Weber Graversen

Du har mulighed for at søge om at komme på ferie. Vi kan tilbyde et antal børnefamilier muligheden for et betalt ferieophold i Danmark. Er I en børnefamilie, og kniber det med selv at få råd til at holdesommerferie, så er dette tilbud måske noget for jer.
Tilbuddet henvender sig til alle forældre – også til dem, som ikke bor med barnet/børnene til daglig. Der vil igen i år være en fordeling mellem individuelle ferieophold og fællesferie.

Hvem kan komme i betragtning?

Børnefamilier, der bor i afdelingerne: Søvangen, Skovgårdsparken, Gellerupparken, Toveshøj, Holmstrup, Odinsgården og Thorsbjerg har mulighed for at søge. At det kun er beboere fra disse afdelinger, der kan komme i betragtning, skyldes, at beboerne i disse afdelinger har valgt at bruge huslejekroner på finansiering af beboerrådgivere, og det derfor er disse beboere, der kan bruge beboerrådgivernes forskellige tilbud. For at komme i betragtning skal man opfylde Fondens økonomiske retningslinjer. Det handler primært om det rådighedsbeløb, som familien har tilbage, når de faste udgifter er betalt.
Retningslinjerne er rummelige, og ferietilbuddet vil derfor kunne nå en bred kreds af børnefamilier. Hvis du/I har behov for økonomisk støtte for at kunne realisere ferieønskerne sammen med børnene, så kontakt os i rådgivningen for at ansøge/få foretaget en vurdering af mulighederne for at deltage i ”lotteriet” om et betalt ferieophold.

Hvordan søger man?

Interesserede beboere skal kontakte deres beboerrådgiver for at bestille tid til samtale.

Afdeling 5, Toveshøj: Beboerrådgiver Maryam Fereidanian, tlf.: 20185424, Beboerhuset Laden, Edwin Rahrs Vej 6 B.
Maryam kan kontaktes telefonisk mandag til onsdag 10-14 samt torsdag 10–17 eller mail: mafe[AT]bbbo[DOT]dk Der er lukket om fredagen.

Afdeling 4, Gellerupparken: Beboerrådgiver Pernille Weber Graversen, tlf.: 61 28 2150,
Det Boligsociale Hus, ovenover det nye Gellerup Bibliotek. Pernille kan kontaktes mandag til fredag mellem kl. 9 og 14.

Afdeling 2, 3, 6, 11, 12 /AAB 24: Familier fra de nævnte afdelinger skal kontakte beboerrådgiver Matilde Rod Andersen, tlf.: 61 28 21 26. Matilde kan kontaktes via telefon eller mail: maro[AT]bbbo[DOT]dk

Ansøgning

Dokumentation for indtægter og udgifter de seneste tre måneder skal medbringes til brug for udfyldelse af et ansøgningsskema samt beregning af familiens rådighedsbeløb.
Ansøgningsperiode fra den 12. januar 2026 til den 13. marts 2026.

Nyt: Ferie for voksne uden børn

Er du voksen uden børn og ikke modtager folkepension, må du også søge om ferie. Der bliver arrangeret ferie for voksne uden børn i nogle bestemte feriesteder, hvor man skal bo sammen med andre.
Ferieprojekt gennemføres med midler fra Arbejdsmarkedets Feriefond.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2025-07 December

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2025-07 December side 21
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2025-07 December

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data