Travl tid for havefolket

I Brabrand Boligforening har vi områder, der er afsat til beboernes haver. Et af disse er Holmstrup Haver

Tekst Anders Nielsen, fotos Tommy Hjortsballe Hansen og Elsebeth Frederiksen

Deirdre og Mads bruger mest haven til hygge

Mange beboere har en have og hygger sig med at dyrke grøntsager og blomster. I dag har vi besøgt to haver i foreningen Holmstrup Haver, som dyrkes af henholdsvis Hans Martin og Margrethe samt Mads og Deirdre.

Mads og Deirdres have

Når man går ind i Holmstrup Haver, kommer man til en lille plads, hvor lejerne kan sætte sig og få en snak. Her er fine blomster, borde og bænke. Langs stierne står der høje hække, og de fleste er allerede blevet forårsklippet.
Vi fortsætter ad stierne til Mads og Deirdres have. Haven rummer en stor græsplæne, et areal med planter i potter, højbede og et drivhus. Bagved vokser der nogle brombær. Mads fortæller, at de har jordbær og løg, og at de desuden eksperimenterer med gulerødder og rødbeder. Drivhuset blev stillet op for et års tid siden. Mads fortæller stolt om processen: ”Vi har selv pillet det ned et andet sted og selv sat det op her.”

Helt problemfrit har det dog ikke været. Mads tilføjer, at planen egentlig var en anden: ”For et år siden planlagde vi at bygge et skur, men vi fandt ud af, at det var mere passende med et drivhus, og det endte vi med at få gratis.” Selvom parret dyrker diverse afgrøder, så er haven for Mads og Deirdre mest beregnet til ren afslapning og hygge.

Socialt liv

I haverne er der rige muligheder for at opbygge et socialt liv. Folk mødes med naboerne, og samtaleemnet falder naturligvis hurtigt på haverne. Der er måske endda en sommerfest på vej i år. Det sociale liv er mest koncentreret omkring de nærmeste naboer, som snakker sammen på kryds og tværs om deres haver og dyrkningen af afgrøder.

Når solen står højt, er der dejligt i haven.

Deirdre nyder solen i drivhuset.

Hans Martins og Margrethes have

Hans Martin har mange forskellige afgrøder i sin have. Han lægger især vægt på kål, men har også kartofler, hvidløg, porrer, squash, jordskokker og løg. Grønkålen fylder hele fire bede, og den kan høstes fra efteråret og helt frem til det efterfølgende forår. ”Grønkål er skrækkeligt sunde,” siger Hans Martin.
Jordskokker er en anden af Hans Martins yndlingsspiser. De breder sig meget, så de skal holdes nede med hyppig lugning. Hvidløgene klarer sig også forrygende i det danske klima.

I haven finder man også både bærbuske, frugttræer og og blomster mange steder. Det er en intensivt dyrket have, hvor der primært produceres til den daglige madlavning. Der bruges absolut ingen giftstoffer i haven; i stedet laver han kompost af haveaffald og madaffald fra køkkenet.

Om Holmstrup Haver

Holmstrup Haver blev oprettet på initiativ af nogle fremsynede beboere. De gik til kommunen i 1985 og spurgte, om de kunne leje et stykke jord til beboerne, som de ville omdanne til nyttehaver.
Den daværende rådmand sagde god for forslaget, og jorden har siden dengang været brugt til nyttehaver. Siden 1985 har der været en bestyrelse, som står for driften af Holmstrup Haver, og Hans Martin er i dag en del af bestyrelsen. Foreningen betaler en samlet afgift til kommunen, og der er i dag cirka 50 nyttehaver i området. Det koster 200 om året at leje en have.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2026-03 Juni

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2026-03 Juni side 6-7
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2026-03 Juni

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data