Afd. 8: Drejer­gården fælder to træer for at få lys

Udsigt til nye toiletter, hvor der er et behov

Det store træ er gammelt og smukt, men det står tæt på bygningen og skaber meget skygge, så det bliver fældet.

Ved Drejergårdens beboermøde dukkede beboere op fra 11 af afdelingens 66 lejemål, og de lagde ud med at vælge foreningsbestyrelsesmedlem Bodil Bach som mødets dirigent.
Peter Holm Stampe fremlagde bestyrelsens beretning og fortalte, at i afdeling 8 har de store affaldscontainere fået en ny placering. De er nu samlet ved parkeringspladsen ved Hovedgaden 29. Dette er gjort, fordi bestyrelsen ønsker at få beboerne til at benytte containerne og for at gøre affaldshåndteringen mere overskuelig. I den forbindelse har bestyrelsen afmeldt tre containere, hvilket giver en besparelse på afdelingens udgifter.

Bestyrelsen ønsker, at de grønne områder fremstår mere ensartede og indbydende og samtidig bliver lettere at vedligeholde. Der er afsat midler til en samlet plan over de kommende år, og beboerne vil løbende kunne følge udviklingen og de forbedringer, som gennemføres.

Igen for at spare udgifter har bestyrelsen set på rengøringen af vaskerierne. Idet mange beboere har deres egen vaskemaskine, har bestyrelsen vurderet, at rengøringen af de to vaskerier kan reduceres fra hver uge til hver anden uge. Dette vil give en mindre besparelse uden væsentlig betydning for brugen af vaskerierne.

I den kommende tid skal der ske en udskiftning af de toiletter i afdelingen, som ikke har toskylsfunktion. Formålet er at mindske vandforbruget og sikre en mere tidssvarende løsning. Der arbejdes på en plan for gennemførelsen, og de berørte beboere vil modtage et varsel mindst seks uger, før arbejdet sættes i gang, og de praktiske detaljer bliver meldt ud, når den endelige plan er klar. På Hovedgaden 42 er der nu opsat et skilt ved parkeringsområdet for at tydeliggøre, at parkeringen er forbeholdt beboerne og deres gæster. Og hegnet på bagsiden af Hovedgaden 29 frem til den første nabo forventes at blive udskiftet i løbet af efteråret.

Mågerne bygger reder på trappetårnet, og der arbejdes for at finde en løsning, som kan begrænse de gener. Omkostningerne hertil er forholdsvis høje, så bestyrelsen arbejder på at udarbejde et forslag, der kan præsenteres ved næste års møde.
Bestyrelsen arbejder også forsat med de langsigtede vedligeholdelsesopgaver. Der er afsat midler til at skifte vinduer, som efter den nuværende plan bliver iværksat i 2027. Bestyrelsen afklarer de nærmere rammer og muligheder for gennemførelsen og kommer med oplysninger.
Bestyrelsesarbejdet i Drejergården er både spændende og vigtigt for afdelingens udvikling, fastslog formanden og fortalte, at bestyrelsen holder møder flere gange om året, blandt andet i forbindelse med de faste grønne rundgange. Og så opfordrede han beboerne til at overveje at stille op til bestyrelsen eventuelt som suppleant.

Budget vedtaget

Drejergårdens budget for 2027 lægger op til en huslejeforhøjelse på 2,2 procent. Stigningen skyldes en stigning i såvel nettokapitaludgifter samt henlæggelser og et fald i rente og overskud. Administrationschef Susanne Witting gennemgik budgettet, der blev vedtaget af forsamlingen.

Et forslag fra en beboer om at fælde to store træer på nordsiden af Hovedgaden blev vedtaget, efter at beboermødet havde fået forklaret, hvilke træer det drejede sig om. Det var to gamle træer, som skyggede rigtigt meget. Og så blev der vedtaget en ændring omkring storskrald i ordensreglementet, så der nu kan bruges piktogrammer.

Bestyrelsesmedlem Winni Frost genopstillede og blev valgt uden modkandidat, mens suppleant Henning Gjermandsen ikke ønskede at fortsætte, her var Lars Jakobsen klar til at overtage suppleantposten. Peter Holm Stampe blev genvalgt som medlem af Skræppebladets redaktion.
Ingen havde noget at sige under punktet eventuelt, så dirigenten takkede for god ro og orden og sluttede mødet.

HUSLEJESTIGNING 2,2 procent
Afdeling 8, Drejergården
66 lejemål fordelt på familieboliger, ungdomsboliger og ældrevenlige boliger
Boligerne varierer i størrelse fra et- til tre-værelses
Ny husleje pr. m² pr. år: 1179
Adresse: Hovedgaden 36-46 samt 29,
8220 Brabrand.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2026-05 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2026-05 Oktober side 20
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2026-05 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data