Lejere smides ud fordi de ikke har råd til huslejen

Antallet af lejere, der bliver sat på gaden af fogeden, er steget voldsomt i Århus, og direktør for Brabrand Boligforening, Torben Overgaard mener, at indkomsterne ikke følger med prisudviklingen:

“Når huslejen i den almene sektor stiger, og den sociale indtægt ikke stiger, så bliver der et større og større gab, og derfor vil der være flere, der kommer i økonomiske vanskeligheder,” siger direktøren for Brabrand Boligforening Torben Overgaard ifølge DR P4 Østjylland.

Der er mange flere udsættelsessager i år end sidste år. I løbet af de tre første måneder har 141 fået besked om at forlade lejligheden. Det er en stigning på 138 % i forhold til sidste år, hvor det “kun” drejede sig om 59 sager. Fogedretten har nu så travlt, at ventetiden på at få fogeden ud er fordoblet til seks uger.
På landsplan er antallet af lejere, der sættes på gaden, steget med 11 procent sidste år til godt 3.700.

Ifølge regionalradioen mener Torben Overgaard, at mange mennesker flytter ind i lejligheder, fordi de har en dårlig økonomi, og derfor skal der ikke så meget til, før en ekstra varmeregning eller en huslejestigning kan få økonomien til at vælte:

“For en enlig mor med tre børn og på overførselsindkomst er 500 kroner mange penge, når det er rådighedsbeløbet. Det er det måske ikke for os, der er i arbejde, men for dem er det,” forklarer han.

Læs mere:

Hjemmeside for DR P4 Østjylland: http://www.dr.dk/Regioner/Aarhus
Århusianske lejere sat på gaden

Blogartiklen er oprettet: 01. maj 2009. Opdateret 14. maj 2009 kl. 09:08


Del eller print denne side:  


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt