Antallet af lejere, der bliver sat på gaden af fogeden, er steget voldsomt i Århus, og direktør for Brabrand Boligforening, Torben Overgaard mener, at indkomsterne ikke følger med prisudviklingen:
“Når huslejen i den almene sektor stiger, og den sociale indtægt ikke stiger, så bliver der et større og større gab, og derfor vil der være flere, der kommer i økonomiske vanskeligheder,” siger direktøren for Brabrand Boligforening Torben Overgaard ifølge DR P4 Østjylland.
Der er mange flere udsættelsessager i år end sidste år. I løbet af de tre første måneder har 141 fået besked om at forlade lejligheden. Det er en stigning på 138 % i forhold til sidste år, hvor det “kun” drejede sig om 59 sager. Fogedretten har nu så travlt, at ventetiden på at få fogeden ud er fordoblet til seks uger. På landsplan er antallet af lejere, der sættes på gaden, steget med 11 procent sidste år til godt 3.700.
Ifølge regionalradioen mener Torben Overgaard, at mange mennesker flytter ind i lejligheder, fordi de har en dårlig økonomi, og derfor skal der ikke så meget til, før en ekstra varmeregning eller en huslejestigning kan få økonomien til at vælte:
“For en enlig mor med tre børn og på overførselsindkomst er 500 kroner mange penge, når det er rådighedsbeløbet. Det er det måske ikke for os, der er i arbejde, men for dem er det,” forklarer han.
Torben Overgaard stopper som direktør i Brabrand Boligforening Brabrand Boligforeningens direktør Torben Overgaard og foreningsbestyrelsens formandskab har i fælleskab planlagt et generationsskifte, som skal føre til, at en afløser for Torben Overgaard findes inden udgangen af året. Foreningsbestyrelsen har godkendt planerne. Brabrand Boligforening har bedt konsulent- og rekrutteringsfirmaet MUUSMANN udarbejde en rapport om organisering og ledelsesopgaver i Brabrand Boligforening - herunder organiseringen af Helhedsplanen for Gellerupparken. Bestyrelsen afventer denne rapport og træffer herefter beslutning om den fremtidige ledelsesstruktur, og2013-08-13
Boligforeningen tilbyder hjælp til beboere, der skylder husleje Brabrand Boligforening har for nylig indgået et samarbejde med Den Sociale Retshjælp i Århus. Samarbejdet, der har som formål at forebygge, at beboere ender på gaden, fordi de ikke har styr på deres økonomi, går ud på, at beboerne får et tilbud om gratis og anonym gældsrådgivning hos den frivillige organisation. "Vi har været i dialog med Den Sociale Retshjælp i nogen tid, fordi de havde planer om at2012-04-02
Flere ledige lejligheder i Østjylland Der bliver flere og flere ledige lejligheder hos de almene boligorganisationer. I gennemsnit næsten fire nye hver dag. Især i Østdanmark og ikke mindst Østjylland stiger mængden af tomme lejligheder. Ifølge bladet Boligen, der udkommer på onsdag vækker den nye tendens bekymring hos Boligselskabernes Landsforenings administrerende direktør. "I en situation, hvor konjunkturerne på ejerboligmarkedet er sådan, at mange ryger på tvangsauktion, og på et tidspunkt, hvor man risikerer at miste en2010-03-22