Helhedsplan mod stigende ungdomskriminalitet

urh-arkiv-aarhus-arrast

Helhedsplanen for Gellerup skal bruges mod stigende ungdomskriminalitet. Som det eneste område i Århus er der stigning i antallet af 10-17-årige kriminelle unge, der bliver sigtet af politiet. Socialrådmand Laura Hay og børn- og unge-rådmand Gert Bjerregaard ser helhedsplanen for afdelingerne Gellerupparken og Toveshøj som vigtig i forhold til at nedbringe antallet af kriminelle unge i området.

“Vi har nogle særlige udfordringer i Gellerup, og dem tager vi hånd om gennem en målrettet og koordineret SSP-indsats,” siger socialrådmand Laura Hay ifølge Århus Kommunes hjemmeside.

I 2008/2009 blev 135 unge 10-17-årige sigtet for kriminalitet mod 121 året før.
De to rådmænd noterer sig med tilfredshed, at der ifølge politiet har været forholdsvis roligt i Gellerup i de seneste måneder. Derfor er der al mulig grund til at fortsætte og skærpe den forebyggende indsats.

SSP-samarbejdet (skole, sociale myndigheder og polit) indeholder bl.a. en kriminalitetsforebyggende indsats kaldet “familiekontrakter”, hvor de unge og deres forældre bliver forpligtet til at overholde et regelsæt. Brydes reglerne, sættes ind med sanktioner, som i sidste ende kan betyde en anbringelse uden for hjemmet.
Men udfordringerne bør samtidig ses i en større sammenhæng, blandt andet med beboersammensætningen i området, mener Gert Bjerregaard.

Mere lys og færre beboere
Helhedsplanen for Gellerup indeholder en række tiltag, der kan være med til at sænke kriminaliteten. Blandt et et de første tiltag er rydning af buske og mere lys på veje og stier, så det bliver mindre skummelt at færdes ude om aftenen og natten.

På længere sigt vil en ændret beboersætning, hvor der samtidig er færre beboere fordi der sandsynligvis skal væltes tre blokke, sælges lejligheder i to og indrettes kommunale arbejdspladser i hvad der svarer til to.

“Helhedsplanen for Gellerup er et vigtigt element i vores indsats for at komme de sociale problemer og ungdomskriminaliteten til livs. Planen iværksætter markante forandringer, og vil inden for få år betyde et nybrud for hele området,” siger Gert Bjerregaard.

Læs mere:
Hjemmeside for Århus Kommune: http://aarhuskommune.dk/
Færre unge bliver sigtet for kriminalitet
lokalråd for SSP-indsatsen i Århus, Årsrapport 2008/2009 (pdf-dokument)
bilag til Årsrapport om indsats i Vestårhus (pdf-dokument)

Hjemmeside for Jyllands-Posten: http://jp.dk
Unge i Gellerup bliver mere kriminelle

Blogartiklen er oprettet: 27. jun 2009. Opdateret 29. jun 2009 kl. 07:08


Del eller print denne side:  

Tilbagevisende links


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt