Unge fra Gellerup til lands-camp for rollemodeller
35 unge fra Gellerup og resten af Århus delager den 10. – 11. oktober i Integrationsministeriets landsdækkende camp for rollemodeller i Vejle. En rollemodel er en ung, der skal inspirere og dele sin historie med andre unge.
I løbet af dagene bliver de unge undervist og inspireret til at blive en god historiefortæller, så de bl.a. kan fastholde andre unge en konstruktiv dialog om uddannelse.
Standup-komikeren Omar Marzouk og rapperne Pede B og Mikl vil optræde under arrangementet, og bl.a. Moussa Diallo, sanger og bassist, hjælper rollemodellerne med at finde deres indre historiefortæller.
“Rollemodelkorpset” er et samarbejde mellem Vejledningscentret i Gellerup og UU Århus-Samsø.

Arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen: fra sommerfest
Århus Kommune oplyser følgende fakta i en pressemeddelelse om rollemodel-campen i Vingstedcenteret:
- Der findes ca. 250 rollemodeller i hele Danmark
- 35 af dem kommer fra Gellerup/Århus
- Rollemodellerne inspirerer andre unge, og giver dem konkrete handlestrategier ved at fortælle om deres vej gennem uddannelsessystemet
- Rollemodelkonceptet blev startet af Integrationsministeriets Brug for alle unge-indsats i 2003 og bygger på metoden ung til ung. Metoden går ud på, at unge formidler deres erfaringer til andre unge. Rollemodellerne fortæller primært om uddannelse, men også om andre emner i øjenhøjde. Det betyder, at rollemodellernes historier ofte opfattes som meget vedkommende
- Brug for alle unge har indtil videre støttet oprettelsen af 11 lokale rollemodelkorps.
Kontakt:
Koordinator i UU Århus-Samsø
Lone Grosen
Mobil 51576753
Vejledningscentret i Gellerup
Ahmad El-Ahmad
Mobil 28342548
Læs mere:
Hjemmeside for Århus Kommune: http://aarhuskommune.dk
Hjemmeside for Vejledningscenteret: http://www.vcua.dk/
Hjemmeside for Brug for alle unge (BFAU)
under Integrationsministeriet: http://www.brugforalleunge.dk
Læs også
▮ Skræppebladets blog,
I kategorierne:
