Museum for 40 år der forandrede Gellerup
Bydelsmuseum i stor Gellerup-lejlighed: Gellerupparken har netop markeret starten på sit 40-års jubilæum. Jubilæet markerer ikke kun en boligafdeling men forandringen af en hel bydel, og den udvikling er særlig aktuel i forbindelse med bl.a. helhedsplanen for området.
Gellerupparken og naboafdelingen Toveshøj er gået sammen om at etablere et museum, der skal berette om områdets historie og samtidig tilbyde mødefaciliteter og kunne fungere som velkomststed for de mange, der årligt besøger området. Museet skal også stå for en besøgstjeneste og samarbejde med de lokale skoler.
Velkommen i nutiden og fortiden
“Museet skal ligge i en femværelses lejlighed på Gudrunsvej, og den er allerede fundet. Lejlighedens rum skal indrettes med forskellige formål – stuen kan være et historisk rids over Gjellerupplanen, et værelse kan handle om helhedsplanen, og i et andet værelse kan der være forskellige udstillinger om byplanlægning mv. – og så kan der også være kontor og mødefaciliteter i lejligheden,” beretter samvirkesekretær Pia Emile Bach Jakobsen.
Hun er ansat i Brabrand Boligforening som koordinator for Samvirket, der er et samarbejdsorgan i Gellerup-området. Derudover står hun for børn og unge-aktiviteter.

Udsnit af kort fra 1931 med indsat foto:
Administrationsbygningen i Brabrand Boligforening - omgivet af marker
Store byggerier fra 1970. Cirka
Der er sket en yderst markant ændring af området vest for Århus. Gellerupparken blev bygget på marker omkring den store gård Tousgården (eller Tovsgård, som der står på kortet), der nu er administrationsbygning for Brabrand Boligforening. Byggeriet var langt fra færdig da de første beboere flyttede ind, men bl.a. ægteparret Inga og Svend Erik Sørensen var blandt de første, og de har boet der lige siden.
Du kan møde ægteparret i deres lejlighed i Skræppebladets december-nummer.
Først to år efter de første flyttede ind stod den sidste lejlighed indflytningsklar – samme årstal (1972) som Toveshøj også var færdigbygget. Et 40-års jubilæum i Gellerupparken kan altså løbe over to-tre år.
Kun få måneder efter de første beboere flyttede ind i Gellerupparken blev beboerbladet Skræppebladet etableret. Bladet har 40-års jubilæum i 2010.
1. marts overtages lejligheden på Gudrunsvej, hvorefter de nærmere planer for Gellerup Museum kan tage form.
Læs mere:
Hjemmeside for Brabrand Boligforening: http://bbbo.dk
Samvirkesekretæren på job
Nyhedsbrev december
Skræppebladet:
40 år i samme lejlighed i Gellerupparken
Afd. 4: Gellerupparken fejrer 40-årsjubilæum
Foredrag om boligforening, kro og missionshus i Brabrand
Skræppen forbereder 40 års-jubilæum
Jubilæumsreception i Brabrand Boligforening
Boligforeningens 60-årsjubilæum
Tilbagevisende links
- Pingback Stiftens leder: Gellerup 40 år – en del af Århus onsdag 30. december 2009
- Pingback Job: Studentermedhjælp til Gellerup Museum mandag 8. februar 2010
- Pingback Gellerup Museum søger nips, fotos og grydeskeer onsdag 17. marts 2010
Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | jan | feb | mar | apr |