Beboer smidt ud af beboermøde for at ville citere korrekt
En beboer i Brabrand Boligforening er mandag aften blevet smidt ud af beboerens eget beboermøde. Et højt rangerende bestyrelsesmedlem fandt det upassende at blive optaget, så beboeren senere kunne gengive korrekte udtalelser i beboerbladet.
Afdeling Holmstrup i Brabrand Boligforening afholdt mandag den 7. september beboermøde og blandt deltagerne var et redaktionsmedlem fra forenings- og beboerbladet Skræppebladet. Redaktionsmedlemmet bor i Holmstrup og havde bl.a. medbragt blok, kuglepen og kamera. Som beboer var det interessant at høre nyt fra afdelingen og som redaktionsmedlem for beboerbladet var det relevant at kunne formidle dele af diskussionen fra afdelingen, hvor der er millioner og renter af millioner på tale.
Bl.a. har der været en huslejeforhøjelse på omkring 1.600,- kr. om måneden pr. lejlighed på spil. De mange tal kræver, at alle citater er meget nøjagtige, og Skræppebladets udsendte havde ifølge god journalistisk praksis medbragt en optager.
En optager var dog ikke lige, hvad afdelingsbestyrelsesmedlem Edvin Juhl kunne lide. Så han brokkede sig heftigt og overfusende redaktionsmedlemmet (som også er beboer i afdelingen) til at forlade mødet.
Beboeren kunne have valgt at overhøre afdelingsbestyrelsesmedlemmets mundtlige chikane, men valgte at forlade mødet for ikke at skabe unødig uro.
Skræppebladets blog bringer naturligvis ingen fotos fra mødet men i stedet et arkivfoto af afdelingen.
Læs mere:
Hjemmeside for Holmstrup: http://www.holmstrup.net/
Afdelingsbestyrelse: http://www.bbbo.dk/Bestyrelse.aspx?ID=1453
Læs også
▮ Skræppebladets blog,
Dirigenten på mødet spurgte mig i en pause under mødet, om optagelsen af mødet på video var efter aftale med afdelingsbestyrelsen, hvilket jeg oplyste ikke var tilfældet.
Jeg henvendte mig derfor til Ulrik og spurgte, om han havde til hensigt at optage hele mødet, og hvad han agtede at bruge optagelsen til. Det har han redegjort for i indlægget.
Derefter spurgte jeg, om han ikke fandt det korrekt, at spørge om lov til at optage mødet på forhånd - eller i det mindste at orientere herom, hvilket Ulrik ikke mente. Jeg spurget herefter, om han havde tænkt på, at hans optagelse kunne medføre, at der kun være beboere, der ville afholde sig fra at bruge talerstolen, når de blev optaget.
Inden vi nåede videre, var Ulrik blev så fornærmet over mine spørgsmål, at han på stedet pakkede sammen og forlod mødet som et forurettet barn. Jeg har på ingen måde bedt Ulrik om at stoppe eller forlade mødet.
Jeg har heller ikke været højrøstet. Hvilket nok kan bekræftes af, at der ikke var nogen, der efterfølgende spurgte om, hvad der foregik. Der var ganske enkelt meget få, som oplevede situationen.
Som folkevalgte skal vi kunne tåle kritik af vores gøren og laden - herunder at havne i Skræppebladet. Det er OK, men det ville da være på sin plads, at skribenterne sendte een en orietering om, at man nu var blevet omtalt.
Det er tragikomisk, at Skræppebladets redaktion ikke hylder de samme principper for deres egen gøren og laden - og kan tåle, at der bliver stillet spørgsmål hertil, som de forventer af de folkevalgte skal tolerere.
Edvin Juhl
afdelingsbestyrelsesmedlem i Holmstrup