Tomme lejligheder i Gellerup koster millioner

Det er blevet svært at udleje især store familielejligheder i Gellerupparken og Toveshøj i det vestlige Århus. Der er p.t. 57 tomme lejligheder og det betyder et tab på omkring fem millioner kroner for Brabrand Boligforening.

Ifølge Keld Albrechtsen, der er næstformand i boligforenigen, er der er flere grunde til, at lejlighederne er svære at leje ud:

  1. Nogle lejligheder ligger i de blokke, som ifølge helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj skal rives ned
  2. Nogle af lejlighederne er i så dårlig stand, at folk takker nej når de får dem fremvist
  3. Kommunen har sammen med boligforeningen indført “kombineret udlejning”, der forhindrer ressourcesvage i at få lov til at flytte ind i afdelingen
  4. Finanskrisen får flere til at efterspørge en mindre lejlighed
Fotocollage baseret på arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen

Fotocollage baseret på arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen

Hvis Århus Kommune og Brabrand Boligforening skal overholde den såkaldte tryghedsgaranti, der betyder at ingen tvinges ud af området selvom der væltes blokke, er der nødt til periodevis at være en mængde tomme lejligheder.
Boligforeningen mener derfor at den manglende lejeindtægt skal tages fra puljen med midler til Helhedsplanen.
Politikerne er uenige:

“Marc Perera Christensen (K) og Laura Hay (V) kan ikke se, hvorfor kommunen skal betale for problemer, der ikke direkte hænger sammen med helhedsplanen,” skriver JP Århus og citerer Marc Perera:

“Så er vi tilbage ved de positive særhensyn, som Keld Albrechtsen prøver at presse igennem for at malke kassen. Det er ikke lige der, Det Konservative Folkeparti er,” siger rådmanden.

Sådan får du fat i en af de tomme lejligheder

  • Læs mere om området og afdelingerne på Brabrand Boligforenings hjemmeside: http://bbbo.dk.
  • Klik ind på Århusbolig, der udlejer lejligheder for flere almene boligforeninger: http://aarhusbolig.dk.
  • Her kan du se de ledige lejligheder og bl.a. få vist plantegninger.
  • Meld dig ind via Århusboligs hjemmeside – det er også muligt at betale med Dankort.
  • Marker de lejligheder du er interesseret i (kom med på ventelisten). Er de allerede ledige, vil du nogle dage senere modtage et brev med posten – det også muligt at få fremvist lejligheden inden du skriver under på lejekontrakten.
  • Har du ikke adgang til internet kan du bl.a. på Brabrand Boligforenings administration (Gudrunsvej 10 A) benytte opstillede computere i receptionsområdet.

Læs mere:
Hjemmeside for Jyllands-Posten: http://jp.dk
Milliontab på tomme lejligheder

Skræppebladet:
Flere ledige lejligheder i Østjylland

Blogartiklen er oprettet: 13. apr 2010


Del eller print denne side:  

En kommentar til
“Tomme lejligheder i Gellerup koster millioner”


  • 1

    Jacob Eriksen skriver:

    Har I overvejet at det måske er fordi de tomme lejligheder er for dyre? det er ihvertfald grunden til at jeg ikke søger lejlighed på Gudrunsvej f. eks.. Jeg ville måske overveje at søge hvis de var tusind kroner billigere. Jeg har boet i sådan en lejlighed indtil 2007 og der kostede de altså ikke omkring 7000 kr. Det er simpelthen for dyrt for en lejlighed der er 40 år gammel!
    mvh Jacob


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | nov | dec | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt