Blandet vurdering af endnu et ja til helheds­plan Gellerup/Toveshøj

Mandag og tirsdag var der indkaldt til ekstraordinære beboermøder, der skulle skubbe helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj et skridt videre.

Det overordnede formål var en afstemning om at søge et lån på 349 millioner hos Landsbyggefonden. Lånet er bl.a. betinget af nedrivning af blokke og skal højst sandsynligt tilbagebetales i form af forhøjede huslejer om fire år.

Fotocollage baseret på arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen

Fotocollage baseret på arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen

Få beboere ville stemme

De store forandringer af Gellerup og Toveshøj bliver gennemført, uden at langt størsteparten af beboerne har fundet det værd at give deres mening til kende.
Mandag og tirsdag mødte beboerne fra 153 af områdets 2.400 lejligheder – svarende til ca. 6 pct. – frem til den anden afstemning om helhedsplanen, der skal forvandle det socialt belastede boligområde til en attraktiv bydel. Dette skriver Jyllands-Posten, der også har talt med en ekspert om den lave stemmeprocent:

“Hvis kun 5-10 pct. stemmer, kan man ikke sige, at man handler på folkets vegne,” siger Ph.d.-studerende Yosef Bhatti, statskundskab ved Københavns Universitet.

Keld Albrechtsen, næstformand i Brabrand Boligforening, havde gerne set, at der var mødt flere op. Men han afviser, at det lave fremmøde skaber tvivl om boligforeningens opbakning til at gennemføre planen, skriver avisen.

De få der stemte sagde ja

Borgerportalen i Gellerup ser anderledes positivt på den lave stemmeprocent. For 178 ud af 202 stemte for helhedsplanen ved mødet i Gellerupparken, og dermed “Et stort ja til helhedsplanen,” som Gellerup-portalen skriver.
I Gellerupparken er der 1776 boliger, og hver bolig har to stemmer. Det svarer til, at 5 procent af alle boligerne i Gellerupparken stemmer for at optage lånet på 349 mio kr. og de betingelser der følger med.
Cirka 88 procent af de fremmødte stemte for, mens ca. 12 procent af de fremmødte ikke stemte ja.

På mødet var der kritik af manglende budget for helhedsplanen og at overslag meget sent er oplyst fra Boligforeningens side. Hermann Nielsen fra Foreningsbestyrelsen fremhævede den manglende oplysning om at lånet højst sandsynligt skal betales tilbage med en huslejestigning på 62 pr. kvadratmeter (pr. år).

“De fleste beboere, der ytrede deres mening under debatten, var dog overvejende positive. De mente, at helhedsplanen ville gavne området og gøre det mere attraktivt for udefrakommende. De håbede, at helhedsplanen vil være med til at ændre på Gellerup og Toveshøjs image,” skriver Gellerup.nu.

Læs mere:

Hjemmeside for Jyllands-Posten: http://jp.dk
Få afgjorde milliardplan: http://jp.dk/aarhus/politik/article2450860.ece

Ældre kan komme i klemme. Enlige pensionister i f.eks. Rosenhøj og Gellerup kan miste en betydelig del af deres boligstøtte, når de i forbindelse med nedrivninger af boligblokke bliver tvunget til flytte.
http://jp.dk/aarhus/politik/article2434361.ece

Massivt ja til helhedsplan i Rosenhøj: Et markant flertal stemte for plan, der skal forvandle Rosenhøj til en attraktiv bydel.
http://jp.dk/aarhus/politik/article2444651.ece

Hjemmeside for borgerportal Gellerup: http://gellerup.dk
Et stort ja til helhedsplanen: http://www.gellerup.nu/aktuelt/nyheder/arkiv/dato/2011/juni/01/et-overvejende-stort-ja-til-helhedsplanen/

Læs Skræppebladet

Indstik med information og oplæg til beboermøderne i 30. og 31. maj
Kommentaren, juni 2011: Den kører endnu. Men der mangler lån og foreningspenge til helhedsplan i Gellerup og Toveshøj

Blog, 29. dec. 2010: Overbevisende “ja” til helhedsplanen i Gellerupparken
Blog, 17. dec. 2010: Statistik om afstemning og ja til helhedsplan i Gellerup
Blog, 17. dec. 2010: Helhedsplan for Gellerup vedtaget af beboere
Blog, 16. dec. 2010: Beboere i Toveshøj sagde ja til helhedsplan for Gellerup

Alt om helhedsplan, Gellerup, Gellerupparken og Toveshøj

Læs også

▮ Skræppebladets blog,

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Jeg er fejlciteret i den omtalte artikel på Borgerportalen og har der lagt nedenstående kommentar:

"Jeg bor ikke i en af de blokke, der skal rives ned, mit indlæg omhandlede ikke tryghedsgarantien (derimod sagde jeg, at der nok var andre, der havde spørgsmål til den), og hvorvidt projektet stopper, hvis pengene slipper op er ikke mit påfund.

Noget i den retning er blevet sagt gentagne gange på møder, og nu bad jeg om at få bekræftet, om det var korrekt forstået.
Endvidere bad jeg i den sammenhæng om at få bekræftet, om det var korrekt forstået, at anlæg af nye veje og nedrivning af 1 blok på Bentesvej, er det første, der konkret kommer til at ske og skal bruges penge på.

Svaret var, at det er ledelsens overbevisning, at der er penge nok, og at kommunen desuden er langt fremme med planer om flytning af arbejdspladser.

Det må således betyde, at nedrivning af 3 blokke, og etablering af nye veje og kommunale arbejdspladser er noget af det første, der kommer til at ske."

Eller? Det er svært at forstå, når der ikke foreligger et budget.

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt på
Skræppebladets blog

af Blogredaktionen

blog-logoI kategorierne:

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data