Boligforeningen kan nu tilbyde udsigtslejligheder og citylejligheder i to plan

Kilde: www.bbbo.dk

I begyndelsen af 2019 står otte citylejligheder og ni udsigtslejligheder klar til indflytning i Gellerup. Begge boligtyper er unikke, da vi ikke har lignende lejligheder i boligforeningen.

Citylejlighederne adskiller sig mest markant fra de øvrige boligtyper, da lejlighederne er i to plan og er 124 til 150 kvm store med 4-5 værelser. En af lejlighederne er indrettet i newyorkerstil med et råt udtryk i form af betonvægge og store glaspartier. Alle lejlighederne er lyse og indrettet efter moderne børnefamiliers krav og behov.

Over “Den Gyldne Port” i Gellerup er der etableret nye udsigtslejligheder på 6. til 8. sal. Der er tale om lyse og moderne 2- og 3-værelses lejligheder med unik udsigt ind over Aarhus, hvor selv kranerne på havnen kan ses i klart vejr.

Ventelisterne er nu åbne til begge boligtyper, og der planlægges åbent hus i slutningen af januar, hvor interesserede kan komme forbi og se de nye, spændende boliger.

Som noget nyt kan du få fortrin på ventelisten til disse boligtyper, hvis du bor uden for Aarhus Kommune, men din arbejdsplads ligger i kommunen. Du kan også få fortrin på ventelisten til boligerne, hvis du har arbejde eller studerer på en videregående uddannelse.

Indflytning forventes at kunne ske fra d. 1.3.2019.

Har du arbejde, eller læser du på en videregående uddannelse, kan du få fortrin på ventelisten.

Som noget nyt kan vi tilbyde pendlere fortrin på ventelisten. Man er pendler, hvis man bor uden for Aarhus Kommune, men ens arbejdsplads ligger i kommunen.

Kontakt udlejningen på tlf. 89317171 for mere information om fortrin og udlejning af boligerne.

Læs mere om fortrin på bbbo.dk eller AARHUSbolig

 

Sådan kan stuen komme til at se ud.

 

Plantegning af køkkenet.

 

 

Blogartiklen er oprettet: 08. jan 2019. Opdateret 09. jan 2019 kl. 10:34


Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)

*




 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | jan | 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt