Astronomi var et hit hos læserne

Astronomi er et hit hos læserne og er nogle af de mest besøgte på Skræppens hjemmeside

Tekst Elsebeth Frederiksen, Illustration Jesper Ankjær

 

Jens Skriver bor i Holmstrup og har været aktiv på Skræppebladet siden 1996. Han har mest skrevet artikler fra sin egen afdeling, men i slutningen af 1990’erne fik han den idé, at skrive om astronomi i Skræppebladet.

Det skete efter han og andre beboere i Holmstrup tog initiativet til at lave en astronomiklub. De fik et lån gennem FAS til at købe en kikkert og så gik de ellers og ud så på stjerner. I en del år bestod klubben dog kun af Jens Skriver, John Mikkelsen og Niels Jørgensen.

Store hund. Illustration af Jesper Ankjær

”Der var ikke særlig stor tilslutning fra andre beboere, ” fortæller Jens Skriver. ”Folk syntes det lød spændende, men der kom ikke ret mange til stjernekigning.”

Ved at skrive artikler om astronomi i Skræppen håbede Jens, at der ville blive større tilslutning, men det hjalp som sagt ikke. En anden grund til at skrive om astronomi, var, at andre beboerblade var begyndt at have stof som ikke udelukkende var beboerstof, og derfor fik Jens ideen om at skrive om noget, som ingen andre blade gjorde.

 

Har ikke holdt interessen ved lige
Den sidste artikel om astronomi skrev Jens Skriver tilbage i 2012. Der var der kommet flere skribenter på bladet og der var andre emner, der blev prioriteret. ”Men der havde jeg også skrevet i over 10 år, ”fortæller Jens Skriver.

Siden han stoppede med at skrive om det i bladet, er interessen for astronomi også faldet og han har ikke holdt interessen ved lige.

Astronomiklubben eksisterer heller ikke mere i dag. Det er der flere grunde til, forklarer Jens.

Der er blevet bygget meget på Holmstrup Mark siden slutningen af 90’erne og det medvirker, at der er meget lysforurening og der er meget dis.
”Vi kunne måske gå op på en af bakkerne, men vi er ved at være oppe i årene, så det kniber nok med at komme derop,”slutter Jens.

Jens’ mest populære artikel Himlens klareste stjerner er også på tredjepladsen over mest læste artikler på hjemmesiden.

Du kan finde en oversigt over Jens’ astronomi-artikler her

Skræppebladet fylder 50
I år fylder Skræppebladet 50. Det markerer vi blandt andet ved at se tilbage på de mest læste artikler på vores hjemmeside. Vi kigger på historierne og laver om muligt opdateringer.
Blogartiklen er oprettet: 20. mar 2020


Del eller print denne side:  

Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 


Blog-arkiver: 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | jan | feb | mar | apr | maj | jun | aug | sep | okt | 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt