Aarhus Vest gik i sort
Det mindede om en total nedlukning for mange tusinde husstande i og vest for Aarhus, da al strøm forsvandt søndag

Husstande i et stort område fra Aarhus Vest og Tilst til Sabro, Hinnerup, Galten og Harlev gik pludselig og uden varsel i sort efter en fejl i en station i Sabro.
De husstande, der blev hårdest ramt, måtte undvære strøm i flere timer efter en alarm gik kl. 17.15 på grund af en fejl i en komponent.
Teknikere hos el-selskabet Dinel fik pludselig travlt med at udbedre skaderne, som gav strømsvigt til flere og flere frem til omkring kl. 20.
“Det handler om at få folk på strøm igen. Vi arbejder på at få fejlen rettet,” udtalte kommunikationschef hos Dinel Claus Blem Jensen til TV2 ØSTJYLLAND søndag aften.
Har I også mistet strømmen?
Beboere i Brabrand Boligforening oplevede også at alt blev sort lidt før kl. 20:
“Var ude med hunden og pludselig gik alle lygtepæle og lys i alle vinduer ud,” skriver Jannie på Facebook i den offentlige gruppe for afdeling 6, Holmstrup, på Jernaldervej.
“Synes det var hyggeligt at endelig få lov til at bruge lommelygte i 5 minutter,” supplerer Sheila, der som de fleste beboere i dette område kun oplevede kortvarigt strømnbedbrud.
Dog tog det lidt længere tid inden internettet var tilbage, da både internetleverandørens installationer skulle genstarte og derefter de private modems og routere.
Zack i samme gruppe konkluderer:
“Det var vist ikke helt så slemt for os, der kun mistede strømmen et par minutter, ‘kæft det må havde været træls at miste den i et par timer.”
Læs mere hos TV2 Østjylland:
Flere tusinde østjyder ramt af strømsvigt
https://www.tv2ostjylland.dk/oestjylland/flere-tusinde-oestjyder-ramt-af-stroemsvigt
Læs også
▮ Skræppebladets blog,
I kategorierne:
