Sag i Boligretten forsinker dele af ny skole og fritidscenter i Gellerup

Retssagerne er endnu ikke berammet

I 2019 besluttede Aarhus Byråd, at der skal bygges en ny skole og fritidscenter i Gellerup. En sag i Boligretten mellem enkelte beboere i to boligblokke og Brabrand Boligforening betyder, at en del af skolebyggeriet nu forsinkes. Sagen er endnu ikke berammet, og det er derfor usikkert, hvornår der kommer en afgørelse.

Aarhus Kommune forventer, at den nye skole og fritidscenter vil blive bygget centralt i Gellerup. Der er udpeget to byggegrunde, der er vedtaget politisk.

Skolebyggeriet er en del af udviklingen af Gellerup, Toveshøj og Bispehaven fra udsatte boligområder til attraktive bydele. Efter en længerevarende proces med bred inddragelse i lokalområdet om bl.a. skolens pædagogiske profil og indretning, er det planen, at byggeriet skal igangsættes den 31. juli i år.

Skolen skal bygges på to byggegrunde, men før første spadestik kan tages på den ene, er det nødvendigt at nedrive to boligblokke. Her nægter enkelte beboere at fraflytte deres bolig, og derfor har Brabrand Boligforening stævnet dem i Boligretten, hvor sagen endnu ikke er berammet.

Børn og Unge samarbejder i øjeblikket med totalentreprenøren om rammerne for en ny byggeproces. Uanset hvad, betyder sagen i Boligretten, at det ikke er muligt at igangsætte byggeriet på den nordlige grund. Byggeriet på den sydlige grund forventes påbegyndt som planlagt og skal efter planen stå klar i 2025.

Der er lagt mange kræfter i projektet, og nuværende og kommende skolebørn i området, kan se frem til en flot og moderne ny skole. Området omkring Gellerup er i stor og positiv forandring, og der er brug for skolen. Derfor er det ærgerligt for børnene og forældrene i området, at vi ikke kan starte byggeriet af hele skolen, som det var planlagt. Nu går vi i gang med at bygge det, vi kan, og så håber jeg, der snart kommer en afklaring på resten af byggeriet. Men sagen i Boligretten skal naturligvis gå sin gang – det er beboernes demokratiske ret,” siger rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom.

Byggeriet af den ny skole og fritidscenter er en del af Aarhus Kommunes udvikling af Gellerup, Toveshøj og Bispehaven til attraktive bydele.

”Vores ambitioner for udviklingen i Vestbyen er uændrede. Vi skal skabe en sammenhængende by med plads til alle, og det er derfor afgørende, at vi fortsætter udviklingen i Gellerup. Vi har allerede lavet massive fysiske forandringer, og udviklingen går i den rigtige retning. Men vi er langt fra i mål, og derfor er det vigtigt, at vi får sat gang i byggeriet af skolen, så hurtigt som muligt. Skolen er en afgørende faktor for at tiltrække og fastholde beboere i området,” siger borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard.

Hos Brabrand Boligforening er man fortrøstningsfuld i forhold til udfaldet af sagen i Boligretten, men administrerende direktør, Kristian Würtz understreger, at de beboere, som har gjort indsigelse, skal behandles korrekt.

”Det er beklageligt, at overdragelsen af grunden trækker ud og dermed forsinker opstarten af skolebyggeriet på den nordlige grund. Samtidig må vi også forholde os til, at de beboere, som skal flytte på grund af den nye helhedsplan, bliver behandlet korrekt. Enkelte har ikke ønsket at tage imod vores tilbud om genhusning og har gjort indsigelse. Det har de ret til, og derfor er det nu en sag for Boligretten. I Brabrand Boligforening forventer vi at få medhold, men da der er lang ventetid på sager i Boligretten, er det usikkert, hvornår der bliver truffet en afgørelse. Den nye skole er et nøgleelement i udviklingen i Gellerup, og derfor sætter Brabrand Boligforening pris på, at Børn og Unge starter skolebyggeriet op på den sydlige grund denne sommer,” siger Kristian Würtz, direktør i Brabrand Boligforening.

Artiklen er baseret på en pressemeddelelse fra Børn og Unge.

Læs også

▮ Skræppebladets blog,

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladets webnyheder

af Elsebeth Frederiksen

nyhedslogoI kategorierne:

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data