Flere afgange på 3A og 4A – nemmere at tage bussen fra 10. august

Fra den 10. august øger Midttrafik antallet af afgange på de to populære A-buslinjer – og det kan mærkes i både Brabrand og Viby.

Fra den 10. august øger Midttrafik antallet af afgange på de to populære A-buslinjer – og det kan mærkes i både Brabrand og Viby. (Foto:Midttrafik)

Hyppigere busser i myldretiden

Er du én af dem, der tager bussen dagligt, eller overvejer du at lade bilen stå lidt oftere? Så er der gode nyheder, især hvis din rejse går med 3A eller 4A.

Buslinje 4A, der forbinder Brabrand og Viby, får hele otte ekstra afgange om dagen i myldretiden. Det betyder, at bussen vil køre hver sjette minut i tidsrummene cirka kl. 7-8 og 13-16 – lige når mange har brug for at komme til og fra arbejde eller skole.

Også 3A, som forbinder Tilst og Aarhus Ø, får et løft med seks ekstra afgange fordelt på morgen- og eftermiddagstimerne. Resultatet er, at bussen kører op til otte gange i timen, eller med 6-8 minutters mellemrum.

Drop køreplanen – hop bare på

Hos Midttrafik og Aarhus Kommune håber man, at de ekstra afgange gør det endnu nemmere at vælge bussen. Henrik Juul Vestergaard fra Midttrafik siger: “Når busserne kører så ofte, behøver man ikke længere en køreplan. Man kan bare gå ned til stoppestedet og hoppe på. Det giver en mere fleksibel og stressfri rejse.”

Samtidig bliver A-busserne prioriteret i trafikken med busbaner og grønne bølger i lyskryds, så de kommer hurtigere frem.

Del af en større satsning

A-busserne er rygraden i den kollektive trafik i Aarhus og havde tilsammen omkring seks millioner passagerer i 2024. Rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang, siger:
“Vi skal gøre det nemt at vælge kollektiv trafik. Derfor investerer vi i el-busser, busbaner og et effektivt busnet. De ekstra afgange på 3A og 4A er en vigtig del af den indsats.”

Sådan kører A-busserne i myldretiden:

  • 1A: Kolt – Vejlby/Skejbyparken – 6 afgange i timen
  • 2A: Holme – AUH Skejby – 6 afgange i timen
  • 3A: Tilst – Aarhus Ø – 8 afgange i timen
  • 4A: Brabrand – Viby – 10 afgange i timen
  • 5A: Tangkrogen – Marienlund – 8 afgange i timen
  • 6A: Skåde/Holme – AUH Skejby/Risskov – 8-10 afgange i timen

Så hvis du har holdt ferie fra både arbejde og bus, kan august være det perfekte tidspunkt at hoppe på igen – måske endda oftere end før.

Denne artikel er baseret på en pressemeddelelse fra Midttrafik.

Læs også

▮ Skræppebladets blog,

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladets webnyheder

af Elsebeth Frederiksen

nyhedslogoI kategorierne:

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data