Gellerup kan bidrage med meget til det øvrige samfund

En snak med Rabih Azad-Ahmad, der ved siden af meget andet er blevet medlem af byrådet

af Jens Skriver. Foto: Morten Lidegaard

Rabih blev i sin tid landskendt som formand for Multikulturel Forening. Det er han stadig, selv om der ikke er så meget tid til den, som der har været, men foreningen afholder fortsat aktiviteter. Foruden byrådsarbejdet har han faktisk også fuldtidsarbejde ved Retshjælpen i Gellerup og som juridisk rådgiver for Folkeinformation. Desuden sidder han i afdelingsbestyrelsen for Gellerupparken Den 31-årige Rabih kom til Danmark i 1989 og har i mange år boet med sin familie på Gudrunsvej. Jeg besøger ham midt i Ramadanen, men bliver alligevel budt kaffe eller te. Selv om man faster, må man gerne byde andre, forklarer han.

Byrådet

Først spørger jeg, hvorfor han sidder i byrådet. ”Jeg sidder i byrådet, fordi jeg ligesom mange andre har visioner for byen og gerne vil præge området. Det er vigtigt at arbejde i forhold til skolerne og arbejdsmarkedet, så der kan skaffes flere arbejdspladser, men jeg brænder også for kultur og integration”.

Mangler i Gellerup

”Hvad kan der gøres for Gellerup”? spørger jeg dernæst. ”Der kan gøres meget”, lyder svaret. ”Gellerup er flot og ligger centralt og attraktivt, ikke langt fra byen, med gode busforbindelser, mange forretninger og meget af det, man har brug for, men samtidig er stedet meget længe blevet forsømt af politikerne, og her er for mange socialt svage familier.Ved at vende om på udviklingen og tiltrække ildsjæle og ressourcer, kan det gøres mere attraktivt. Helhedsplanen er et stort skridt på vejen. I budgetforliget har vi afsat 62 millioner kr., men vi mangler flere midler. Skolerne er en stor udfordring fagligt og socialt. Gellerup har godt af at åbne sig for omverdenen. Det sker med helhedsplanen, hvor der åbnes på forskellige områder. Det grønne skal plejes. Også boligforeningen og afdelingsbestyrelsen skal arbejde med”.

Gellerups bidrag

”Omvendt. Hvad kan Gellerup bidrage med til det øvrige samfund”? Her er Rabih heller ikke i tvivl: ”Gellerup kan bidrage med mange ting. Udfordringerne kan vendes til noget positivt. Ved at vise, hvordan sociale problemer kan løses, kan vi bidrage til meget i velfærdssamfundet. Børnene kan blive til vigtig arbejdskraft, og vi kan bidrage kulturelt og socialt. Mange vil noget godt, men mangler et skub fremad. Det vil gavne Århus. Når kontanthjælpsmodtagere kommer til at arbejde og betale skat, vil det gavne os alle. Min vision for Gellerup er, at det er vigtigt med langsigtede planer. Området skal have en helt anden struktur. Arkitekturen er udmærket, men der skal åbnes for omverdenen og skabes mere åbenhed. Folk skal blive glade for området. Affaldsproblemet kan bruges til at skabe aktiviteter. Vi har førertrøjen for frivilligt arbejde. Det skal dyrkers mere, så der bliver endnu mere positivt. I New York har jeg set, at kunstnere er flyttet til lukkede områder, som derved er blevet mere åbne. Kunstnere ville kunne medvirke til at åbne området. Gellerup er et isoleret område, men på det lange sigt skal det åbne sig mod omverdenen. Det kræver hjælp til selvhjælp. Mange familier har brug for hjælp især til børnene. Alle forældre vil deres børn det bedste, men nogle ikke, hvad det bedste er. Tingene skal vendes til noget godt”.

Andre om gellerup

”Hvad vil det øvrige byråd med Gellerup?” ”Byrådet skal se på det positive og ikke kun fokusere på det negative. Her er mange frivillige, som knokler for at få tingene til at fungere, og mange er meget hjælpsomme. Kritikerne er med til at gøre tingene værre. Det vil hjælpe med flere ressourcestærke beboere, men iagttagerne skal ikke altid tænke på det negative og ikke omtale folk i negative toner. Det negative skal bekæmpes, og sociale problemer skal løses bedre. Her skal kommunen være med. De sociale problemer er en sag for hele Århus”.

Multikulturelt samfund

På spørgsmålet om Danmark bliver et multikulturelt samfund svarer han: ”Danmark er multikulturelt og multietnisk. Det er meget mangfoldigt og har meget længe været multikulturelt. Vi skal betragte det som noget positivt, at vi er præget af Pakistan, Italien osv. Fra forskellige kulturer kan man vælge til og fra, så vi bliver mangfoldige mennesker, der har tænkt, overvejet og valgt”.

Moskeen

Jeg beder også om en kommentar til debatten om placeringen af en moske i Århus. ”Debatten har været meget unuanceret. Det er en byggesag. Det kan ikke dokumenteres, at indvandrere vælger bolig efter, hvor der ligger en moske. Det er ikke det, folk vælger bolig efter. Det er uværdigt at bruge fabrikker og kældre til moske. En moske skal være et værdigt sted. I Mellemøsten har jeg set kirker og moskeer ved siden af hinanden. En moske kan tiltrække mennesker, der søger viden og oplevelse. Det her svarer til debatten om indretningen af Bazar Vest i sin tid”.

Gellerup om 30 år

Til sidst spørger jeg om, hvordan der ser ud i Gellerup om 30 år. ”Vi skal fortsat tænke langsigtet, som helhedsplanen lægger op til. Med flere ressourcer kan Gellerup blive et af de meget attraktive områder. Der er ved at blive vendt om på tingene. Helhedsplanen vil gøre Gellerup til et attraktivt sted. Vi skal ikke længere lade beboerne løse problemerne. Kommunen skal engagere sig mere. Det er uholdbart med de forholdsvis få tilbud til børn. Vi får en anden skolestruktur med øget fokus på fagligheden. Byrådet har besluttet at nedlægge Nordgårdsskolen og Frydenlundskolen, men eleverne herfra får forret til andre skoler. Mange af områdets børn klare sig dårligt i skolen i dag, men det er noget, vi skal gøre noget ved”, slutter Rabih.