Arbejdet med helhedsplanen

Kommentar om arbejdet med Gellerupområdets helhedsplan


af Herman Nielsen

Den foreliggende helhedsplan, som Århus Byråd og boligforeningens re­præsentantskab hver for sig kan god­kende, ændre eller forkaste her inden årsskiftet, har nu været fremlagt et halvt år, uden at nogen reelt har haft mulighed for offentligt at debattere den. Der har godt nok været et par møder, hvor vi topfolk (kommunens magistrat og boligforeningens bestyrelse), der i dølgsmål har udarbejdet planen, har haft ordet og venligt villet svare på eventuelle spørgsmål. Hvis og når vi som (fod)folk nøjes med det, bliver demokratiet derefter, og vi er ikke det suveræne folk. Århusmodellen for borgerinddragelse viser sig så at være et forgæves forsøg på ”top-down styret bottom-up”, hvor de deroppe prøver at få os hernede til at ta os af os selv, hvad vi selvfølgelig har det vanskeligt med, når det er helt på deres/andres betingelser. Så uden debat og indsigelser i den formelle offentlighedsfase kører demokratiet nu videre.

Den manglende indblanding fra lokal­området forstår jeg på denne måde (del af min indsigelse, som sammen med andet materiale kan ses på min hjemmeside):

”Helhedsplanen er i offentlighedsfase i en situation, hvor situationen for Nordgårdskolen er uafklaret, og hvor interessen for en stormoske samlede fem gange flere borgere end mødet om helhedsplanen. Moskesituationen er også og endnu uafklaret, hvad der gør beboernes manglende aktuelle deltagelse forståelig. ”Det der interes­serer os, er politikerne bare ligeglade med.””

gellerupparken-farve.jpg

Planen
Det er ”regeringens strategi mod ghettoisering” fra maj 2004, som i det videre forløb pålægger kommunerne at lave helhedsplaner for ændring af gellerupområdet og andre såkaldt ghet­toer. Da vi forstod det i bestyrelsen, gik vi i dialog med vores kommunale partnere (tilsynet) for at forsøge at finde et fælles arbejdsgrundlag, da vi jo heller ikke finder alt ideelt i gellerupområdet! Det endte med et brud, idet vi fremlagde vores egen plan, hvad der var kritisabelt, men gjorde det i en situation, hvor kommunen havde en for os helt uantagelig plan på bedding. Kommunens plan blev så erklæret ”ikke eksisterende” og et snævert og (siger vores deltagerne) godt samarbejde blev derefter etableret med tre fra hver side. Herfra stammer helhedsplanen, og jeg har i et tidligere Skræppeblad kommenteret godkendelsen af den i bestyrelsen på denne måde:

”På sidste bestyrelsesmøde d. 6. juni i boligforeningen fik jeg af formand Jesper Pedersen og direktør Torben Overgaard udleveret de artikler, som jeg nedenfor citerer fra. Jeg læste dem ikke på mødet, fordi der ikke er læsetid, ligesom jeg heller ikke læste aftalen med Århus Kommune, inden den blev godkendt. Sådan arbejder vi. Jeg læste den, da jeg kom hjem og protesterede – som jeg tidligere har gjort på grund af den uanstændige arbejdsform.”

Godkendelsen af helhedsplanen som fælles oplæg fra kommune og boligforening har en fantastisk de­talje, idet Hans Esmann fremturede med at få omtale af medejerboliger som noget attraktivt med i planen. Han blev venligt afvist af vores tre forhandlere med en forklaring om, at der næppe var noget, de ønskede at høre mindre om i kommunen end netop medejerboliger, så beklager… Om natten efter bestyrelsesmøde læser jeg så i helhedsplanen, at medejerboliger er med! Jo, hav helt tillid til os i bestyrelsen…

Teknik og politik
Ole Thyssen fra CBS har lavet en fin adskillelse mellem ”teknisk styring af saglige processer” og ”politisk styring af sociale processer”. Problemet i dagens virkelighed er meget langt, at næsten alle vil styre sociale processer via teknik og ikke politisk, hvor dette sidste jo kræver argumentation og oplæg til fælles forståelse af, hvad vi som tænkende mennesker skal gøre sammen. Så er alle pludselig ligestillede med argumentation og mulig uenighed til følge, og det er ikke rart i forhold til at være boss og belære andre om egen fortræffelighed og vidsyn og ikke mindst – bestemme..

Jeg har (selvfølgelig) blandet mig i offentlighedsfasen og skal bare nævne disse to punkter:

”1.
En model med drastisk åbning af Gellerupområdet er god og nær­mest selvfølgelig i forhold til den nuværende ekstreme lukkethed og de medfølgende problemer med lokal isolation og ubehag ved som ”fremmed” at komme ind i området.. Åbningen ligger allerede flot i en bred strøggade fra Bazar Vest og til City Vest og bør videreudvikles med brede gågader eller strøg med udsyn i øst-vestlig retning ved Yggdrasil og Nordgårdskolen. .

2.
Hertil så ”borgerlig oplysning” om egetansvar og egenaktivitet for op­retholdelse af gode, lokale bolig­tilstande og forbedring af eventuelt dårlige for det reducerede antal beboere.
En plan bør rumme bud på antal be­boere inden for planens forløb.”

Sådan noget mener altså jeg! Hvad mener gellerupområdets beboere, som for 85 %´s vedkommende er flygt­ninge og indvandrere og deres efterkommere, om helhedsplanen og alt muligt andet i forbindelse med ændring af deres boområde? Vi aner det ikke, og det bør være et problem, fordi deres forståelse af og helst accept af kommende ændringer er en vigtig brik i deres tilknytning til danske forhold.

Økonomi
Ændringerne vil koste mange penge, og hvor skal de komme fra? Boligforeningen vil generere penge ved at bygge. Det finder jeg absurd med 60 m2 boligareal allerede for alle her i landet. Hvor skal pengene til ankrene komme fra? Hvem tror, de kan tjene mange penge i et område med gennemsnitlig halv indkomst (EU´s fattigdomsgrænse ligger ved 60 %, altså 10 % højere end snitindtægten i området!)?

Vi må tale om det her med Lands­byggefondens penge! Politikerne har allerede fjernet omkring 10 mia. kr. fra Landsbyggefonden, og BL´s folk virker nu som gale, der finder deres egen brug af Landsbyggefondens midler meget bedre end regeringens brug – men det er lige galt! Der oprustes aktuelt voldsomt socialt i vores områder og betalt af Landsbyggefonden og ikke af stat og kommune, som det burde være, hvis det skal gå den vej (jeg finder vejen håbløs). De 1,2 mia. kr., som Landsbyggefonden pumper ud til sociale tiltag i de næste tre år, mangler jo katastrofalt til alle de renoveringer og forbedringer, vi skal foretage og ikke selv har råd til, da vores lån kører hele tiden og ikke løber ud efter 20-30 år som andres lån. Vi må erkende situationen og vågne op til den barske virkelighed, vi i det nære er konfronteret med – så meget mere som de store problemer helt til de andres sult og klimaet også bør være på dagsordenen.

Virkeligheden
Jeg drister mig selvfølgelig ikke til at sige, hvad virkeligheden er. Det må vi snakke sammen om. I den forbindelse må vi selvfølgelig reducere kompleksiteten for overhovedet at kunne fatte sagerne, men denne kom­pleksitetsreduktion rummer fare for snæversyn og at negligere det betydningsfulde – generelt den mang­lende boligøkonomi om få år (allerede længe i Skovgårdsparken!) og de stadigt forringede eksistensvilkår grundet også klimaændringer, fordi så mange til eksempel vil tøffe i dyt frem for at gå og cykle. Livet er egentligt banalt eller behagelige livsmuligheder snart ødslet væk – så der er noget at snakke om i byråd og repræsentantskab.




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt