Fotografer din afdeling og vind fine præmier

Skræppebladet indsamler fotos fra alle beboere


af Ulrik Ricco Hansen

I 60-jubilæumsåret for Brabrand Boligforening indsamler Skræppebladet beboer-fotos fra alle afdelinger. Tag et billede, der viser hele afdelingen, nog­et af afdelingen eller noget om livet i afdelingen. Fotos der viser nogle af de mange gode øjeblikke, som gør det rart at bo lige netop her.
Du kan også vælge at finde fotos frem fra arkivet, så længe de er fra din egen afdeling. Desuden er der flere muligheder for at vinde.

fotokonkurrence.jpg

Send ind og vind

Skræppebladet vil bl.a. bruge jubilæumsåret til at indsamle foto-dokumentation for, hvordan Brabrand Boligforening ser ud i dag, og i redaktion­en håber vi, at du har lyst til at være med. Der er oven i købet præmier på spil.

Flere kategorier

Hovedpræmien findes blandt vinderne i flere kategorier:
Din egen afdeling:

  • Bygninger: Dokumentation af afdelingen fysisk – gerne med overblik, godt vejr og lidt ekstra.
  • Aktiviteter: Dokumentation af de aktiviteter som foregår i afdelingen eller har foregået inden for de seneste år.
  • Historisk: Fotos der er mindst fem år gamle fra din afdeling.

Særlige fælleskategorier:

  • Fotos fra en anden afdeling end hvor du bor. (Her kan du også deltage selvom du aldrig har boet i Brabrand Boligforening).
  • Portræt. Et portræt der indeholder en stærk relation til mindst én afdeling og/eller mindst en aktivitet i boligforeningen.

Jo hurtigere jo bedre

Jo tidligere du sender ind, jo tidligere kan vi bringe dit billede og jo bedre chance har du for at vinde. I hvert nr. vil vi bringe et udvalg af de indsendte deltagerfotos.

Jo flere fotos du sender ind, jo bedre er dine vinderchancer. Vælg dog dine billeder med omhu, idet hver deltager højst kan deltage med 20 billeder. De efterfølgende billeder vil ikke indgå i konkurrencen.

Krav til fotos:

Alle fotos kan bruges, og vi medtager endda tegninger og anden grafik. Du kan altså også tegne din afdeling eller en begivenhed i afdelingen.

Du kan tage fotos med digitalkamera, telefon eller analogt kamera og skanne papirbillederne ind.
Alle billedfiler skal være elektroniske og sendes til redaktion[AT]skraeppebladet[DOT]dk
Selvom vi normalt ikke stiller særlige krav til billeder fra beboere og gerne hjælper med indskanning gælder det ikke i denne konkurrence.

Du kan f.eks. sende billeder i jpg, tif, eller png. Billedet bør have en opløsning på 300 dpi i størrelsen 10 x 15 cm. Hvis du ikke ved noget om den slags indstillinger, så kig på, hvad billedet fylder på harddisken. 0,8-2,5 MB er oftest passende hvis billedet hedder “jpg” til efternavn.
Hvis der er personer på dit foto, og det ikke er taget i offentligt rum, skal personerne have give tilladelse til at billedet må bruges i Skræppeblad-regi.

Send ind – og husk navn

Til hvert foto skal du skrive en lille tekst, som fortæller, hvad billedet forestiller.
Husk at skrive dit navn, hele adressen og dit telefonnummer. Sender du flere billeder, så husk at skrive en lille tekst til hvert billede. Du kan som minimum f.eks. skrive ”Min afdeling [afdelingsnavn], januar 2008” eller ”Sommerfest i [afdelingsnavn] 2007”.

Vi glæder os til at høre fra dig.
Send en mail til redaktion[AT]skraeppebladet[DOT]dk skriv fotokonkurrence i emne-linjen.

KORT LINK til denne side: http://skraeppebladet.dk/fotokonkurrence

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2008-03 April

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2008-03 April
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2008-03 April

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data