Nordgårdsskolens farvelfest

Brag af en fest for 800 børn og forældre fra Nordgårdskolen


tekst og foto af Helle Hansen

Elever, forældre og lærere fra Nordgårdskolen holdt torsdag den 22. maj en kæmpe skolefest, der skulle være et gladt farvel til skolen, som lukker med udgangen af skoleåret.

nordgaardskole-farvel-051.jpg

Festarrangementet begyndte kl. 17.00 med et festligt sambaoptog der gik gennem Gellerup og endte ved GLOBUS1. Her blev der udenfor sendt 1000 farverige balloner til vejrs efter fælles nedtælling blandt både børn og voksne. Og samtidig fløj en flyvemaskine i ring over GLOBUS1 med et banner i halen, hvor der stor ” I Love (et hjerte) Nordgårdskolen”.

Så var der udlevering af mad, hvorefter alle gik ind i et festpyntet GLOBUS1, hvor Mek Pek spillede op med sin Åh Abe-musik på scenen. Og i kampsport var der fest diskotek for 7., 8. og 9. klasserne arrangeret af Unge4Unge.

Uden for GLOBUS1 var der tyreridning og hoppeborge og Cirkus Tværs gav i løbet af aftenen flere optrædener på p-pladsen.

Klokken ca. 21.00 var festen slut, og alle de glade børn og deres forældre kunne gå hjem med herlige minder om den største og mest spektakulære skolefest i Nordgårdskolens snart 40-årige levetid, som slutter med udgangen af juni måned. Næste skoleår spredes eleverne på andre lokale folkeskoler, og en epoke i Gellerupparken er slut.

nordgaardskole-farvel-012.jpg

nordgaardskole-farvel-101.jpg

nordgaardskole-farvel-105.jpg




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt