Brændenælden og skønheden
Sommerfugle spiser brændenælder på Holmstrup Mark
tekst og foto af Ulrik Ricco Hansen
Når solen bager fra oven, og det støver, når du går ad stierne i naturen på Holmstrup Mark i juli og august, er der en god chance for at se sommerfugle flagrende forbi. De er lettest at iagttage, når de sidder i toppen af en plante, f. eks. en agertidsel, hvor de suger nektar fra blomsten søde gemmer. Alle sommerfugle har en meget lang snabel, som kan rulles sammen som en spiral og først foldes ud, når der er mad inden for rækkevidde. I øvrigt smager de sig frem med forfødderne.
Takvinger
I en serie artikler følger vi naturen på Holmstrup Mark, der ligger som et grønt bælte mellem Jernaldervej og Edwin Rahrsvej. Alle beboere i afdelingerne Toveshøj, Bronzealdervænget, Holmstrup, Thorsbjerg og Odinsgård har kun få skridt fra afdelingen til spændende naturoplevelser i området.
Denne gang handler det om sommerfugle, der starter deres liv på en brændenælde: Nældens takvinge og dagpåfugleøje samt en tilflyvende gæst, admiralen, der også tilhører takvingefamilien, men som overvintrer i f.eks. Tyskland.
Dag/nat-sommerfugle
De fleste forbinder ”sommerfugle” med flotte, farvestrålende insekter, der blidt flagrer fra blomst til blomst i solskinnet. Dette er dog kun en del af sommerfuglene, og de kaldes dagsommerfugle. Den anden del af sommerfuglene er f. eks. natsværmere, møl mv. og ikke nær så farvestrålende og spændende for mange, selvom der faktisk var en natsværmer (i gruppen ”ugler”) på de gamle 100-kronesedler. Det var dengang noget kunne koste ”en sommerfugl”.
Øje og tak
Nældens takvinge og dagpåfugleøje har de fleste set mindst en af, bl.a. fordi de ofte overvintrer i f.eks. huse (loftsrum, overdækkede altaner m.v.) og haver.
Nældens takvinge er orangerød med sorte og gule, næsten firkantede pletter. På hver vinge er der en stribe små blå felter ved randen.
Dagpåfugleøje har også røde vinger, men der er både på for- og bagvinger et mønster, som ligner et øje i et flot farvespil af blå, sort, gul og hvid.
Admiralen er sort med røde bånd og hvide pletter. I sensommeren kan den ofte ses på nedfaldsfrugt, hvor den suger gæret frugtsaft i sig.
Alle tre er lette at kende, i hvert fald når vingerne er slået ud. På undersiden er de grå/brunlige, så sommerfuglen kan gemme sig ved at ligne et vissent blad.
Hårede larver
Alle tre sommerfugle lever som larve på brændenælde. Deres mor har lagt en mængde knappenålshoved-små æg på undersiden af et blad. De små larver klækkes i sommervarmen og begynder straks at spise løs af bladet. Larverne er beskyttet med et lille spind, der som et fuglenet beskytter de små. Når larverne bliver lidt større, må de klare sig selv, når de kravler rundt på andre blade. Admiralens larver er dog inde i et spind hele tiden og er ikke så lette at opdage.
Larverne er mørke eller sorte med et lille mønster, og de er behårede med stive børster, der næsten ligner pigge.
Et hold larver kan sagtens ribbe adskillige brændenælde-stilke for blade, men tro ikke, at de kan bruges til ukrudtbekæmpelse, for så grådige er laverne heller ikke.
En dag pakker de sig ind i et lille spind og larvehuden tørrer til en kokon. Inden i den sker den store forvandling fra sort og lidt stikkende larve til den flotte sommerfugl.
En eller to generationer
I løbet af et år er der en eller to generationer af sommerfugle. De gamle, voksne som har overlevet på et loft, i en hul træstamme e.lign. gennem vinteren flyver ud i forårssolen og finder en partner til at sikre sommerens generation af sommerfugle.
Forårs-generationen lever ikke mange måneder før vingerne er slidt op og som dårlig flyver bliver de fanget af f. eks. en fugl. Efterårs-generationen har mulighed for at overvintre og føre slægten videre næste år.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2008-06 Juli
