Klummen

I banken

Fremskridtsvenlige kontokort eller måske en bankbog?

af Inger Bloch. Illustration af Jesper Ankjær

Jeg var i banken for at hæve penge på min bankbog, som jeg plejer, da bankkassereren sendte mig et betydningsfuldt blik og spurgte: ”Har du nogensinde overvejet at få en anden konto – altså én med et kontokort?”
Jeg svarede omgående, at jeg synes, at det er så hyggeligt at komme med sin bankbog og få personlig betjening – MEN – bagefter spurgte jeg mig selv, hvorfor jeg mon egentlig mener det?

Svaret kan – som så meget andet – findes i fortiden: I halvtredserne startede jeg min ”arbejdskarriere” som bankelev i Folkebanken for Kjøbenhavn og Frederiksberg; banken havde 14 afdelinger, men jeg blev ansat i det agtværdige hovedsæde lige overfor Storkespringvandet på Amagertorv i København.

Lønnen var god: 216 kr. pr. måned (drengene fik naturligvis lidt mere). Ved ansættelsen skulle vi være gode til at regne, og vi skulle have en pæn og tydelig håndskrift! Banken stillede krav til personalets påklædning: Mændene skulle bære slips og jakke, og kvinderne skulle være pænt og tækkeligt påklædt (lange bukser var bandlyst). Sprog og omgangstone var lidt anderledes end nu: Alle tiltalte hinanden med De og efternavn – således hed mine to bedste veninder Jensen og Villumsen. Ordet meget udtaltes madet, og Folkebanken udtaltes nærmest som Farlkebanken.

Hver konto havde en side i kæmpestore læderindbundne bøger, som var placeret på en høj skrivepult, hvor vi stod op og noterede kundernes ind- og udbetalinger med pen og blæk; renterne regnede vi ud med det samme og lagde dem til eller trak dem fra saldoen – og mine fingre var altid prydet med henholdsvis rødlakerede negle og mørkeblå blækklatter.

Vi bankelever arbejdede kun 42 timer om ugen, men så gik vi altså også på bankskole og handelsskole om aftenen, og vi arbejdede til kl. 14 om lørdagen.
Man gjorde meget for kunderne dengang: ”Kunden havde altid ret”, og alle konti blev opgjort d. 31. december: Renter blev tilskrevet eller fratrukket, således at vore kunder kunne få en dugfrisk saldomeddelelse straks i det nye år. – Dette betød naturligvis, at bankens personale kunne regne med overarbejde nytårsaften – Ingen gik hjem, før alt var stemt af!

Da Folkebanken var en fremskridtsvenlig bank, åben for tidens udvikling – ja så blev alle vi ansatte både glade og stolte, da det på et tidspunkt blev besluttet, at vi fremover måtte skrive med kuglepen!
Jeg blev i banken i otte år, og det jeg lærte der, har jeg kunnet bruge senere i livet – f.eks. at man ikke sådan skal blive hængende i fortiden.

– Måske skulle man alligevel overveje at få et hævekort?