Klummen

I banken

Fremskridtsvenlige kontokort eller måske en bankbog?

Jeg var i banken for at hæve penge på min bankbog, som jeg plejer, da bankkassereren sendte mig et betydningsfuldt blik og spurgte: ”Har du nogensinde overvejet at få en anden konto – altså én med et kontokort?”
Jeg svarede omgående, at jeg synes, at det er så hyggeligt at komme med sin bankbog og få personlig betjening – MEN – bagefter spurgte jeg mig selv, hvorfor jeg mon egentlig mener det?

Svaret kan – som så meget andet – find­es i fortiden: I halvtredserne startede jeg min ”arbejdskarriere” som bankelev i Folkebanken for Kjøbenhavn og Frederiksberg; banken havde 14 afdeling­er, men jeg blev ansat i det agtværdige hovedsæde lige overfor Storkespringvandet på Amagertorv i København.

Lønnen var god: 216 kr. pr. måned (drengene fik naturligvis lidt mere). Ved ansættelsen skulle vi være gode til at regne, og vi skulle have en pæn og tydelig håndskrift! Banken stillede krav til personalets påklædning: Mændene skulle bære slips og jakke, og kvinderne skulle være pænt og tækkeligt påklædt (lange bukser var bandlyst). Sprog og omgangstone var lidt anderledes end nu: Alle tiltalte hinanden med De og efternavn – således hed mine to bedste veninder Jensen og Villumsen. Ordet meget udtaltes madet, og Folkebanken udtaltes nærmest som Farlkebanken.

Hver konto havde en side i kæmpestore læderindbundne bøger, som var placeret på en høj skrivepult, hvor vi stod op og noterede kundernes ind- og udbetalinger med pen og blæk; renterne regnede vi ud med det samme og lagde dem til eller trak dem fra saldoen – og mine fingre var altid prydet med henholdsvis rødlakerede negle og mørkeblå blækklatter.

Vi bankelever arbejdede kun 42 timer om ugen, men så gik vi altså også på bankskole og handelsskole om aften­en, og vi arbejdede til kl. 14 om lørdagen.
Man gjorde meget for kunderne dengang: ”Kunden havde altid ret”, og alle konti blev opgjort d. 31. december: Renter blev tilskrevet eller fratrukket, således at vore kunder kunne få en dugfrisk saldomeddelelse straks i det nye år. – Dette betød naturligvis, at bankens personale kunne regne med overarbejde nytårsaften – Ingen gik hjem, før alt var stemt af!

Da Folkebanken var en fremskridtsvenlig bank, åben for tidens udvikling – ja så blev alle vi ansatte både glade og stolte, da det på et tidspunkt blev besluttet, at vi fremover måtte skrive med kuglepen!
Jeg blev i banken i otte år, og det jeg lærte der, har jeg kunnet bruge senere i livet – f.eks. at man ikke sådan skal blive hængende i fortiden.

– Måske skulle man alligevel overveje at få et hævekort?

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2008-06 Juli

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2008-06 Juli forsiden af magasinet 2008-06 Juli

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data